Lima - kongernes by og conquistadorenes arv

Vi er kommet til Perus hovedstad Lima, hvor vores rundtur i det sydlige Peru starter. Lima blev grundlagt i 1536 af conquistadoren Francisco Pizarro (1471-1541) blot tre år efter at de spanske erobrere satte deres ben i Peru første gang.

Limas centrale plads Plaza Mayor

Lima er en hektisk storby med en befolkning på ca. ni mio. svarende til, at ca. 30 % af Perus indbyggere lever her. Fakta er, at myndighederne ikke er helt klar over, hvor mange mennesker der bor i Peru. Vi bor i den moderne bydel Miraflores, som har flere stormagasiner og masser af restauranter og hvor også de rigeste peruanere lever. Der er fire kilometer ind til Limas gamle bydel, som er på UNESCO’s kulturarvsliste.
Vi stopper ved Plaza Mayor (tidl. Plaza de Armas) Limas store smukke plads prydet med høje palmer samt et flot springvand udført i bronze med byens skytsengel på toppen. Pladsen er omgivet af flere smukke kolonitidsbygninger. Foran os har vi Præsidentpaladset Palacio de Gobierno, som Pizarro i sin tid lod opføre. Det er der dog senere bygget helt om men på det oprindelige fundament. Her når vi lige at se afslutningen på vagtskiftet, som finder sted hver dag foran paladset. Til højre herfor ligger Palacio del Arzobispo - Ærkebispens Palads - fra 1650 med en smuk træbalkon i maurisk stil. Ved siden af ses Limas mægtige katedral, der oprindeligt er fra 1555, men senere i 1755 genopbygget efter et jordskælv. I katedralen befinder Pizarros jordiske rester sig. På pladsens tredje side falder blikket på en række solgule huse, der tidligere blev benyttet som privatboliger, men som i dag bruges af centraladministrationen. På pladsens sidste side ligger Palacio Municipal - byens gule rådhus med en bred balkon med buegang. Overalt ses fine palæer og paladser ejet af tidligere tiders spanske overklasser og ikke mindst de spanske visekonger som styrede landet herfra under Spaniens overherredømme frem til 1824, hvor Peru blev selvstændig takket være Latinamerikas landsfædre José de San Martin og Simon Bolivar. Lima kaldes da også for "Kongernes By".

San Francisco-klosteret

Ikke langt fra pladsen ligger San Francisco klosteret og dets kirke fra 1674 - måske byens flotteste barokkirke. Indenfor i kirken pågår en messe - men med en for os uvant kirkemusik. Et band med guitarer, saxofon og trommer m.m. spiller heftige rytmer og skaber livsglæde. Meget mere roligt er der i selve klosteret, hvor franciskanermunkene levede og studerede. Vi ser bl.a. det fantastiske bibliotek med mere end 25.000 bøger. Også den smukke klosterhave er en oase i denne hektiske by. Fra klosteret spadserer vi ned i katakomberne under kirken. Det var først i 1943, at man genopdagede disse lange gange, hvor man siden 1500-tallet begravede de døde. Det menes, at her er skeletter fra 25.000 mennesker, men her ses ingen samlede skeletter kun knogler fra arme og ben samt kranier etc. liggende sorteret i bunker i forskellige krybber. De underjordiske gange har vid udstrækning under byen og de hemmelige gange menes bl.a. at føre hen til katedralen.

Museo Banco Central de Reserva

Bankmuseet, der ligger på næste hjørne, har en lille fin samling præcolumbianske antikviteter - altså ting fra tiden før Columbus og andre hvide kom til Amerika. I den tidligere bank, hvor man fortsat kan se de forskellige støbejernsbåse ved kasserne, er de arkæologiske fund - keramikfigurer, guldsmykker, ikoner samt forskellige mønter - udstillet i glasmontre.

Kolonitidshuse i Lima

På vej til bussen, der henter os ved kirken San Pedro de Lima, spadserer vi forbi et par af byens meget smukke kolonitidshuse med udvendige træbalkoner. Vi stopper ved Casa Goyeneche og kikker ind i patioen - den spansk gårdhave mellem husets bygninger.
På den anden side af gaden ligger Palacio de Torre Tagle, hvor vi kan komme ind i den interessante barokgård og betragte arkitekturen, der er fra begyndelsen af 1700-tallet.

Parco del Amor

Bussen kører os tilbage mod Miraflores ad strandvejen langs Stillehavet, hvorfra havgusen vælter ind over Lima. Det gør den en stor del af året, men det regner aldrig. Havgusen opstår ved at den kolde Humboldtstrøm fra Antarktis glider op langs Sydamerikas vestkyst og holder havets temperatur på kun 15 grader året rundt, og når den blandes med den varme luft fra passatvindene, opstår tågebankerne.
Ved Kærlighedsparken gør vi holdt for at betragte udsigten ud over havet, men havgusen begrænser udsynet. Derimod kan vi se, at El Parque del Amor skal tages alvorligt, for rundt omkring på den mosaikudsmykkede mur sidder og står forelskede par og kysser lidenskabeligt - måske inspireret af den store skulptur midt i parken El Beso.
Tilbage ved hotellet har vi resten af dagen til egen disposition inden vi i morgen starter vores egentlige rundrejse i Peru, hvor vi de næste to uger skal opleve inkaernes land - Arequipa,  Altiplano, Cola Canyon, Puno og Titicaca-søen, Cuzco samt Machu Picchu og ikke mindst Amazonas regnskov ved Puerto Maldonado.