Kontrasterne i Havanna

Fra hotellets hall glider klaverets klassiske toner ud i aftenmørket, ligesom der fra alle andre restauranter lyder salsa-rytmer denne aften, hvor vi ankommer til Cubas hovedstad Habana (dansk: Havanna, engelsk: Havana).

Hotel Ambos Mundos - noget larmende

Vi kan næsten ikke bo mere centralt - og så er Hotel Ambos Mundos historisk, idet den amerikanske forfatter Ernest Hemingway boede i værelse 511, hvor der nu er indrettet et lille museum.
I hotellets store hall er både reception og bar, hvor der bydes på mojitos ved ankomsten, mens pianisten banker i flyglet, det bedste hun har lært. Bag de bløde sofagrupper findes et springvand med fisk og skildpadder. 
Vi indlogeres på forskellige etager i det velbesøgte hotel - nogle i værelser med vindue til gaden og andre i værelser uden vindue, så man føler sig indespærret som i en indvendig kahyt uden dagslys. Hotellets betonelementer lader ingen lyd gå forbi og et stort åbent rum mellem etageadskillelserne forstærker støjen fra hall’en op gennem hele hotellet, ligesom larmen fra borde og stole, der skubbes hen over gulvet, er uudholdelig. Men det er blot for et par nætter, så med ørepropper går det fint.

Bytur i det gamle Havanna

Efter en udmærket morgenbuffet på den åbne tagterrasse på 6. etage - hvor man ikke kan klage over udsigten, men hvor der står en kold vind ind over os - skal vi på en guidet byvandring i den gamle bydel - La Habana Vieja - der i 1982 kom med på UNESCO’s verdenskulturarv. Her findes bygninger helt tilbage fra 1500-tallet og op til i dag. Lige over for hotellet ligger Guvernørpaladset og to af de vigtigste strøg krydser hinanden netop ved hotellet - Obispo og Mercaderes. Vores lokale guide fører an og leder os gennem nyrestaurerede - og bilfrie - gader i klassisk kolonistil frem mod første stop ved Plaza de la Catedral.
Vi er ikke nået langt før vi møder en frodig og farverig kvinde klædt i kolonitidens spraglede røde farver - som er et foto værd. Men det koster lidt at tage billeder. Det viser sig, at flere mænd og kvinder er ansat af staten til en beskeden løn for at gå udklædte rundt i byen i disse festlige kostumer ofte med en stor havannacigar i munden, og kan så tjene lidt ekstra ved at lade sig fotografere!

Plaza de la Catedral

Pladsens helt dominerende bygning er Havannas Katedral, der stod færdig i 1777. To forskellige tårne flankerer det enorme bygningsværk udført i lyse kalksten og marmor i barok stil. Inden for ses en prægtig lysekrone hængende ned fra hovedkuplen og oppe over marmoralteret med indlagt guld og sølv ses rester af fresker. En mindeplade oplyser om at Christoffer Columbus’ jordiske rester engang lå til hvile her, inden de blev bragt til Spanien. I en montre til højre i kirken, hvor der i øvrigt er gratis adgang, ses madonnaen Nuestra Señora de Lorento – en fint udklædt dukke til hvem man kan klage sin nød - og give en mønt! Ved særlige lejligheder føres madonnaen i position gennem byen.
Uden for kirken betragter vi de smukke bygninger, der flankerer hele pladsen. Bagerst ligger et palæ fra 1720'erne, hvori der nu er indrettet museum for kolonitidens kunst - Museo de Arte Colonial. Folk ynder at sidde på El Patio - en af pladsens fortovscaféer og nyde bygningerne og de forbipasserende - ikke mindst de farvestrålende og meget fotogene cubanere.

Castillo de la Real Fuerza

Turen går videre og vi benytter lejligheden til at kikke ind gennem porte mod de bagved liggende gårde, som alle er meget fint restaurerede. Vi kommer forbi et af byens ældste bygningsværker, det gamle fæstningsanlæg Castillo de la Real Fuerza, der blev bygget i 1577 som værn for sørøvere, der jævnligt plyndrede Cuba. Fæstningen har seks meter tykke og 10 meter høje mure, voldgrav samt vindebroer. På toppen af et højt tårn ses en lille bronzefigur - La Giraldilla - der er symbolet for Havana. Figuren forestiller en kvinde, der i mange år hver dag gik op i tårnet for at spejde efter sin mand, der var taget til Florida for at lede efter livets kilde. Han vendte aldrig tilbage!

Plaza de Armas

Denne plads er byens ældste og måske den mest interessante plads i Havana. I hvert fald er den blandt de grønneste, for på hele den inderste del omkranses en statue af revolutionshelten Carlos Manuel de Céspedes af gigantiske træer - og så ligger pladsen kun et "stenkast" fra vores hotel. En af de store bygninger vi passerer, er biblioteksuniversitetet med en vældig buegang med kraftige søjler og kommer direkte ind på pladsens pulserende bogmarked. Her findes alt fra brugte bøger til støvede postkort, og uden at nævne alle, går to igen - Fidel Castro og Che Guevara.
Ud mod havet ligger en lille tempelbygning - El Templete - der leder tankerne hen på det antikke Rom, idet bygningens front har fornemme søjler. Stedet har stor symbolsk betydning for havanneserne, idet man mener, at byen blev grundlagt netop på dette sted i 1519. I den lille have gror det hellige ceiba-træ, som man kan gå rundt om og ønske sig lykke og et sundt helbred. 
Den mest dominerende bygning er dog Guvernørpaladset, byens fineste eksempel på barokarkitektur. Bygningen stod færdig i 1780 og var hjem for de spanske og amerikanske guvernører indtil uafhængigheden. I dag huser bygningen Havanas Bymuseum.

Plaza Vieja

Vi er tilbage ved hotellet og følger nu den gamle handelsgade Mercaderes, hvor den ene eksklusive butik afløser den næste og med et utal af gode restauranter og spisesteder ind i mellem i hele gadens længde. Fremme ved Plaza Vieja ses de pastelfarvede bygninger som er helt genopbyggede efter gamle tegninger i kolonitidsarkitektur. Når man går rundt på denne smukke plads, kan man på billeder se, hvorledes ruinbygningerne har set ud, før de blev renoverede. De fornemme bygninger indeholder restauranter og fine butikker, hvor man kan bruge sine cuc Cuban Convertible peso, der følger dollarkursen. (Dollar kan ikke anvendes i Cuba pga. embargoen fra USA’s side). Cubanerne selv bruger peso cubano som kun er omkring 1/25 værd ift. cuc. Så man kan godt forstå, at cubanerne er interesserede i at få fat i cuc.
Fra den fjerne ende høres trommer og andre rytmiske instrumenter. Nogle gøglere på stylter iklædt farvestrålende kostumer balancerer hen over pladsen. Naturligvis farer deres kollegaer rundt mellem turisterne og indsamler cuc, når man fotograferer!

Plaza de San Francisco

En bronzestatue af en omstrejfende herre " Den parisiske herre" byder os velkomne til San Francisco pladsen, der er opkaldt efter kirken og klostret af samme navn. Kirken er lukket på dette tidspunkt, men benyttes bl.a. til kirkekoncerter. Midt på pladsen ses "Løvespringvandet" fra 1836, hvor et par udklædte skønne kvinder har taget ophold - naturligvis lige i fotomotivet for at skaffe sig en mønt eller to. Herfra er der ikke lang vej til rom-museet Havana Club, hvor der er mulighed for at smage på friskpresset sukkerrør - med eller uden rom. Vi får en rundvisning i museet og ser gamle sukkerpresser samt andre redskaber slaverne anvendte i forbindelse med produktionen af rom. Også en imponerende model af hele industrianlægget med jernbane og godstog ses i museet.

På egen hånd langs havet

Den guidede rundvisning er forbi og vi "slippes løs" på egen hånd. Vi spadserer forbi de gamle og noget affældige havnebygninger og ud langs havneindløbet. Udsigten til den anden side er flot med Havannas største fort med det flotte navn - Fortaleza de San Carlos de la Cabaña, hvorfra soldater i historiske kostumer affyrer en kanonsalut ud over bugten hver aften.
Langs strandpromenaden står cubanere og fisker og enkelte har haft heldet med sig. Alle virker venlige, og selv om en enkelt eller to indleder samtalen med hvor man kommer fra og slutter med, om man giver 1 cuc eller et stykke sæbe, hvilket man naturligvis ikke gør, virker de søde og smilende, når man går videre. I havnen ses hejre og pelikaner, der jages af fregatfugle, som vil stjæle de fisk som pelikanerne fanger. På molen ved selve havneindløbet ligger endnu et lille og ubetydeligt fort Castillo de San Silvador de la Punta. Her er ikke meget at se, men overfor ligger fortet Castillo de los tres Reyes del Morro, hvor bølgerne slår ind på klipperne. De to forter skulle tilsammen beskytte Havanna under syv-års krigen mellem England og Frankrig/Spanien (1756-1763). Englænderne besatte Havanna i seks måneder. 
Bølgerne fra havet slår med stor kraft mod molen bag os og sender kaskader af vand til vejrs og ind over havnepromenaden, hvorfor vi forlader Maleco’en og spadserer igen ind mod centrum.

Pradoen

Det er en oplevelse at vandre på Pradoen, hvor bronzeløver vogter denne brede forgængerboulevard. Utallige smukke bygninger venter på renovering og der er ingen tvivl om, at dette bliver en fin gade, når renoveringen engang er tilendebragt. For enden af Pradoen er vi igen midt i den støjende trafik med gamle farverige amerikaner-dollargrin, der fungere som taxa’er. Ønsker man en roligere rundtur i byen, kan en hestedrosche vælges. Fra den skyggefulde Parque Central, hvor en flot statue af nationalhelten José Martis står midt i parken, kan vi se det vældige teater - Gran Teatro - og andre betydelige bygninger, men den mest dominerende bygning er Capitolio lidt længere fremme.

Capitolio

Denne kridhvide bygning, der er fra 1922, har en kæmpekuppel - den 5-største i verden og inspireret af Peterskirken i Rom. Capitolio var tidligere hjemsted for den cubanske regering, men huser i dag Videnskabsakademiet samt det Naturvidenskabelige Nationalbibliotek. Har du ikke tid til at besøge museerne, så gå op ad de mange trappetrin og sæt dig et øjeblik ved siden af de kolossale bronzestatuer der pryder indgangen, for at nyde udsigten udover pladsen neden for Capitolio med dens travle folkeliv, taxa’er og øvrige trafik. Vi spadserer lidt rundt på pladsen foran Capitolio og ser det fra forskellige betagende vinkler, inden vi fortsætter byvandringen bag Capitolio.

Calle Galiano

Vil man opleve nogle af de 2,5 mio. havanneseres virkelige liv uden den stadige strøm af turister, kan det anbefales at vandre en tur ad Calle Galiane (Avenue de Italia). Her kommer havanneserne og handler i små beskedne boder for deres pesos. Her ser vi hvorledes vejr og vind - ikke mindst de årligt tilbagevendende orkaner - har slidt på huse, der aldrig bliver vedligeholdt. Her ser vi ned ad gaderne hvorledes havanneserne lever under beskedne kår, i bygninger vi i Danmark ville kalde ruiner. Men vi ser også palæer, der er påbegyndt nænsomt restaureret, ligesom nybyggeri skyder op ind i mellem.

Gaden Calle Brasil

På vores egen rundtur kommer vi naturligvis forbi mange andre seværdigheder, museer og bygninger, som der ikke er plads til at nævne her. F.eks. findes her mere end 50 museer. Dog skal en enkelt gade nævnes - Calle Brasil - der løber mellem Capitolio og Plaza Vieja. Her finder vi hyggelige små steder, butikker og flotte bygninger f.eks. Hotel Raouel - og så er udsigten mod Capitolio ikke så ringe endda!
Lad det være sagt med det samme - man skal ikke tage til Cuba for at spise gourmetmad. Maden på Hotel Ambos Mundos, som vi prøver et par gange, er da mættende - mere kan der nok ikke siges om det. Vi fandt dog et par anbefalelsesværdige spisesteder ved Restaurant Conte de Villanueva som ligger i gaden Mercaderes. Her har man dels en cantina i en åben gårdhave, hvor maden er billig og særdeles velsmagende. Er man parat til at ofre lidt mere, kan serveringen ske i restauranten, som varmt kan anbefales. Køkkenet er det samme og betjeningen eksemplarisk. Natteluften genlyder af salsarytmer fra diverse caféer, barer og spillesteder og indbyder til dans. Måske bliver natten lang? 
Men i morgen tidlig flyver vi til Baracoa, hvor den egentlige vandreferie på Cuba begynder.