Den levende vulkan i Arenal National Park

Lavas Tocotal er et hotelkompleks, der snor sig nedad på en skrånende bakke mod en dal, hvor junglen er den eneste forhindring mellem hotellet og den aktive vulkan Arenal.

Værelse med udsigt

Gruppens navne står oplistet i alfabetisk orden og værelserne bliver som regel fordelt således, at Albertsen får det første, Berthelsen det næste etc. så når vi hedder Sørensen plejer vi at få værelset længst væk. Det gælder også i dag. Og så er det oven i købet værelse nr. 13 - som mange forsøger at undgå! Og sikke et held. Vi indkvarteres øverst i en af etagebygningerne, men helt ude i gavlen, som netop vender ud mod vulkanen. I gavlen er to store panoramavinduer, så vi har frit udsyn udover junglen over til vulkanen, der rejser sig som en kegle ca. fem km. fra os. Faktisk kan vi ligge i vores senge og se ud over junglen og over på vulkanen. Vi tror det må være hotellets bedste værelse og kan kun anbefale, at man spørger efter et værelse i gavlen i receptionen (der er i alt fire gavlværelser med panoramavinduer). Derudover har værelset - som alle andre - en terrasse, et badeværelse med spabad, TV (hvem har brug for det, når vi har naturens eget "show" kørende på tætteste hold?) og naturligvis den uundværlige kaffemaskine.

Arenal vulkanen

Det hele begyndte i 1968, hvor Arenal blot var en skovklædt bakke som alle andre i området. Men en morgen begyndte jorden at skælve og fra skoven steg røg og damp til vejrs. Vaskekonerne blev overraskede over at vandet, hvori de skyllede tøjet, pludseligt var blevet varmt. Så blev trykket fra jordens indre for stort og det hele eksploderede. Gasser steg til vejs, glødende lavasten væltede ud af krateret og fem kvadratkilometre af landskabet blev forvandlet til gold ødemark. Mange blev dræbt under udbruddet. Vulkanen har siden udbruddet været aktiv og er fortsat den mest aktive vulkan i Costa Rica, måske i hele verden - og heldigvis for det. Kunne magmakammeret ca. seks km. nede under jorden ikke sende trykket ud gennem vulkanens krater, ville lavamasserne ophobe sig og på et tidspunkt eksplodere som i 1968. Nu virker Arenal som en åben ventil, og så længe den gør det, er der ingen overhængende fare. Arenal vulkanen er nu omkring 1.635 meter høj og vokser fortsat.

Udsigt til naturens drama

Vi foretrækker at blive på hotellet og spise i den store åbne restaurant, hvorfra vi kan se den glødende lava blive spyet ud ovre på vulkanen. Vi er usædvanlige heldige denne nat. Allerede under middagen klarer det helt op og i den stjerneklare nat har vi helt frit udsyn mod vulkanen og kan nyde naturens dramatiske kræfter. 
Da vi senere ligger i sengen på vort værelse med lyset slukket og fratrukket gardiner, kan vi, selv med døren til vor terrasse lukket, høre den buldrende vulkan og samtidig se kaskader af den rødglødende lavamasse blive slynget ned ad vulkanens skråninger. Lavaen glider meget hurtigt ned - måske med en fart af over 100 km i timen. Ingen vil kunne løbe fra disse alt opædende glødende sten. Det er et betagende syn og vi vågner flere gange i løbet af natten i bare spænding for at se, hvorledes sceneriet fortsætter. Det er helt exceptionelt at være så tæt på en så aktiv vulkan.

Arenal nationalpark

Trods nattens rumlen har vi sovet godt, og det er fuglenes fløjt, der vækker os denne morgen, hvor tågen har lagt sig over regnskoven og lukket for udsigten til vulkanen. Skyerne driver lavt hen over skoven foran os og i træet lige uden for vindueet sidder et par kalkungribbe og venter. Men her ved hotellet skinner solen fra en skyfri himmel og det er en vidunderlig frisk luft vi møder, da vi går hen for at spise morgenmaden i restauranten. 
Tidligt på formiddagen kører vi op til Arenal Nationalpark, der blev åbnet i 1990, og stopper ved besøgscentret med en fin udsigt ud over Arenal-søen.

Langs Arenals skråninger

Fra P-pladsen vandrer vi nederst på siden af Arenal vulkanen gennem begyndende ny skov med store græsser i blomst og har udsigt til keglen, der rejser sig majestætisk ved siden af os og hvor solen allerede har brændt en del tågeskyer væk fra toppen. Ved indgangen står et advarselsskilt - at det er på eget ansvar at færdes i dette aktive vulkanske område. Er det ikke altid på eget ansvar? Naturligvis skal man holde sig til de afmærkede stier og ikke som en turist, der ville forsøge sig længere oppe på vulkanen. Han brændte op! Her i dagstimerne kan vi ikke se den glødende lave, men den er der. Vi kan se små støvskyer opstå oppe på vulkanen hver gang glødende sten med stor kraft falder ned og rammer kraterskråningen.

På lavamark

Vi vandrer gennem en ny skov og kravler op på nogle store lavasten fra 1992 og kommer ud i en stor, næsten goldt lavamark. Her er enkelte træer, der ikke er blevet fortæret af den glødende lavamasse, da den gled ned ad bjerget. Andre nye små træer og planter har fundet rodfæste midt i lavamarken. De mange ejendommelige former lava-stenene har, fortæller os hvor dramatisk lavaen har væltet ned over terrænet og størknet undervejs.

Udsigt til Arenal-søen

Fra en af toppene på lavamarken har vi en meget flot udsigt ud over den omkringliggende regnskov og Arenal-søen under os. Vi er nogle stykker som har mod på at fortsætte lidt længere ned på den anden side af lavamarken til et - efter sigende - flot vandfald, men flertallet i gruppen orker desværre ikke denne tur, som på demokratisk vis bliver droppet. Flertalsdiktaturet må nødvendigvis nyde fremme på en grupperejse!

Med svævebane over regnskovens top

Til gengæld er der enstemmighed om at tage med Sky Adventures gondolbane Skytram en tur op over regnskoven. Det er en halvdyr fornøjelse - men, once in a lifetime. Og det er noget af en oplevelse at glide 1.000 meter næsten lydløst op over regnskovens trætoppe - op til 70 meter over terrænet under os. Vi holder udkik fra de åbne gondoler, medens vi glider opad. Det kunne jo være, at vi stødte på en flok aber. Føreren af gondolen standser, da vi langt under os ser en speciel stor hønsefugl. Den falder næsten i ét med landskabet.

Imponerende udsigt mod Arenalsøen

Vi fortsætter højere og højere op i landskabet og langsomt breder Arenal-søen sig ud under os. Fra endestationens platform har vi en imponerende udsigt. Vi kan se omkring 80% af Arenal-søen og til den anden side ligger toppen af Arenal-vulkanen. Herfra kan vi se to toppe på vulkanen, der nu næsten er blevet skyfri. Guiden leder os på en lille vandretur gennem skoven og forklarer om de træer og planter vi støder på.

Zip over regnskoven

En anden gruppe har meldt sig til en svævetur over og gennem regnskoven. Under høje hvin og vores "lidt misundelige blikke" lader de sig glide ud over junglen på en 750 meter lang stålwire fasthængt i en sele og svæver ned over urskoven i op til 200 meter over jorden. Hele turen rundt i regnskoven er næsten på 2,8 km. og vil for mange flytte grænser.

Varme kilder ved Tabacón termalbad

Det er blevet mørkt, da vi først på aftenen ankommer til termalbadene ved Tabacón, der forsynes med varmt vand oppe fra Arenal vulkanen. Vi henvises til omklædningsfaciliteterne og får udleveret nøgle til skab og et håndklæde og i nattens mørke træder vi ud i dampen fra de varme kilder. Her er masser af mennesker, noget af et tilløbsstykke. Gennem menneskemængden finder vi vej ned til en af de mange pools og lader os glide ned i det varme vand, hvor der allerede sidder flere andre personer. Et lille vandfald vælter ret så varm vand ned i hovedet på os og efter et par forsøg lykkedes det at finde et godt sæde, således at vandet kan ramme nakke og skuldre og løse lidt op for nogle af infiltrationerne.
Tabacón termalbad ligger i en meget smukt indrettet park med både varme og kolde bade. Små fine stier fører os fra det ene bassin til det næste. Her er vandrutsjebaner og ved et af bassinerne er indrettet en bar, hvor folk flokkes som tørstige antiloper omkring et vandhul. 
Efter badet mødes vi i en flot, men overfyldt, restaurant i selve centret, hvor der denne aften tilbydes en stor og meget lækker mexicansk buffet. Synd at vi ikke ser dette smukke anlæg i dagslys og oplever nogle af de mange fugle som findes her. Vi er naturligvis opsatte på igen i nat at have vulkansceneriet direkte foran os, men vulkanen ligger indhyllet i skyer og vi ser ingenting. Så vi var heldige i går. Vi kan dog fortsat høre, at det fortsat rumler, da vi går til ro. I løbet af natten klarer det dog så meget op, at vi igen kan se den glødende lava rulle som lange rød-gule guirlander, men kun på den nederste del af vulkanens skråninger.

Rundt om Arenal-søen

Næste morgen skal vi forlade dette smukke paradis. Vi kører rundt om nordsiden af søen og kan nyde det smukke bølgende landskab og søens azurblå vand. Det er landets største sø - op til 70 meter dyb - og opdæmmet til brug for el-kraft. Her skabes så megen energi, at den kan eksporteres. Vi gør holdt for at strække benene ved et parkanlæg og får lejlighed til at se nærmere på de mange kolibrier, der utrætteligt flyver frem og tilbage mellem de blomstrende eksotiske planter for at suge nektar. Undervejs oplyser lokalguiden, at da vi på denne rundrejse i Costa Rica er blevet "snydt" to gange for besøg ved et vandfald, vil han i løbet af dagen komme med en overraskelse, inden vi når Bebedero-floden.