Ushuaia på Tierre del Fuego - Ildlandet

Argentinas sydligste by Ushuaia - nogle anser den for verdens sydligste by - ligger på sydkysten af øen Isla Grande (Tierre del Fuego) ud til det forblæste stræde Beagle Channel, der gennemskærer den sydligste del af det sydamerikanske kontinent.

De indfødtes skæbne

Beagle Channel er ikke en menneskeskabt kanal, men et stræde der forbinder Atlanterhavet med Stillehavet og som har fået navn efter det engelske skib HMS Beagle, der i 1826-30 var ved at kortlægge kysten syd for Magellanstrædet. I 1832 var Charles Darwin med på selvsamme skib gennem Beagle-kanalen på sin videnskabelige rejse.
Det var britiske missionærer som i 1870’erne kom til området ved Ushuaia for at kristne de lokale indianere bl.a. yamana-indianerne (eller yahgan-folket), som havde boet her i mere end 10.000 år. De amerikanske indianere kom som bekendt fra det nordlige Asien, hvor de for omkring 40.000 år siden drog over landtangen ved Alaska og spredte sig sydover i Nord- og Sydamerika. Dengang - under forrige istid - var vandstanden i havet omkring 70 meter lavere end i dag.
Da Darwin så de nøgne yamana-indianere i disse barske egne, betegnede han dem som "de ynkeligste folk på jorden". Indianerne var nomadiske jægere og samlere som ikke boede fast noget sted, men flyttede rundt fra sted til sted i deres kanoer fremstillet af birketræ og -bark. De foretrak at gå nøgne, da de mente, at den naturlige hud gav dem bedre beskyttelse mod vejr og vind end en våd dyrepels. Missionærerne kom med sygdomme som indianerne ikke var immune over for og mange bukkede under. 
Senere kom lykkejægere som ledte efter guld, og fårefarmere som spredte sig ud over indianernes områder. Det skete, at indianerne ind i mellem stjal et får for at få noget at spise, men det fandt fårebaronerne sig ikke i og en decideret klapjagt blev sat ind for at få udryddet de indfødte. Det fortælles, at der blev givet dusør, når en dusørjæger afleverede et sæt ører fra en indianer!

Ved Verdens Ende

Vi er kommet til Verdens Ende - det sydligste Sydamerika som er en del af Patagonien. Fra København gik turen over London og derfra til Sao Paulo i Brasilien, hvor vi igen skiftede fly til Buenos Aires, hovedstaden i Argentina. Her havde vi en enkelt overnatning, inden vi fortsatte flyveturen 3.260 km mod syd til Ushuaia. 
Efter indkvartering på det dejlige, højt beliggende Hotel Altos, ca. 20 minutters gang fra centrum, er vi parate til vores første ekskursion på denne kombinerede rundrejse og vandreferie.

El Tren del Fin del Monde

I perioden 1884 til 1947 havde Ushuaia en fangekoloni for kriminelle og politiske modstandere. Fangerne blev fra byen transporteret med tog på åbne ladvogne ud til tvangsarbejde i minerne ca. 11 km. vest for byen. Vi besøger den historiske endestation, hvor vi ser billeder fra straffefangernes tid. Det er fortsat gamle damplokomotiver som trækker de elegante togvogne med store panoramavinduer gennem den øde nationalpark, hvor de omkringliggende bjerge er tilgroede med træer op til trægrænsen 600 moh. og hvor dagens regn er faldet som nysne på toppen - her midt på sommeren.

På tur i Tierre del Fuego National Park

Vi spadserer ind i nationalparken, der i 1960 blev etableret som Argentinas første kystnære nationalpark, og kommer gennem den subantarktiske regnskov, der hovedsageligt består af to forskellige bøgetræer (lenga) samt et stedsegrønt træ. Overalt gror her mos og lav samt mistelten. Her regner det gennemsnitligt 700 mm. om året og gennemsnitstemperaturen om sommeren er 10 grader. På den fint anlagte sti kommer vi frem til Mirador Lapataia, hvorfra der er et fint vue ud over Lapataia bugten, der har forbindelse til Beagle kanalen. I bugten svømmer flere forskellige fugle og vi ser den allesteds værende højlandsgås (uplands goose). Men nationalparken rummer tyve forskellige dyrearter og vi er heldige at en af de røde ræve kommer forbi.

Besøgscenteret Centro de Visitantes Alakush

I den sydlige del af nationalparken, hvortil der er adgang (store dele af den nordlige del af nationalparken er totalt beskyttet zone, hvor der ikke er offentlig adgang) ligger et stort besøgscenter med bl.a. cafeteria og et lille interessant museum, som oplyser om yamana-indianernes levevis, netop her ved Lapataia-bugten og den nærved liggende sø Lago Roca.

På tur til Lago Roca

Vi spadserer langs Rio Lapataia og har flotte udsigtspunkter til bjergene på den anden side af vandet og efter et par kilometer når vi frem til søen Lago Roca, som deles med Chile. Det er ikke muligt at vandre hele vejen rundt om søen, for når man når den chilenske grænse, møder man et skilt med besked om at vende om! Ved søen ligger en campingplads og faktisk er her nogle som bader i det næppe mere end fem grader varme vand - det er jo sommer!

Bytur i Ushuaia

Siden 1950 har Ushuaia været en flådebase og i dag lever befolkningen på godt 60.000 indbyggere hovedsageligt af fiskeri, fåreopdræt, gas- og olieudvinding samt turisme. De fleste skibe som sejler til Antarktis og Sydpolen anløber Ushuaia for at få forsyninger, men området tilbyder også flot lystfiskeri, imponerende vandreture, sejlsport og kajakture i skærgården samt om vinteren skisport.
Fra Hotel Altos spadserer vi ned til den centrale bydel, der er opbygget i blokke med vinkelrette gader. En masse trapper fører os ned til vandet og havnen. På hovedgaden San Martin findes både butikker og restauranter og byen har flere gode hoteller. Bl.a. kan det anbefales at spise de berømte kongekrabber på Hotel Albatros. 
Selv når vi ikke at smage krabberne denne aften, men hviler ud på vores hotel efter en udmærket middag og ser frem til i morgen, hvor vi skal over Beagle-kanalen til den chilenske ø Isla Navarino.