Over Midtvestens prærie i Iowa til Sioux City

Det var ikke uden strabadser, at nybyggerne i deres oksetrukne prærievogne i begyndelsen af 1800-tallet passerede Midtvestens prærie. I starten var her ingen spor eller veje, og de tungtlastede prærievogne måtte trækkes og skubbes over ujævnt terræn og rivende floder.

Den amerikanske prærie

Besværlighederne blev ikke mindre af mødet med prærieindianerne, der havde fået nok af de hvides fremrykning, som betød, at indianerne måtte flytte til bestemte reservater. Ofte med en jord som var så ufrugtbar, at den ikke kunne dyrkes. Det var på samme tidspunkt, at Napoleon havde begyndende problemer i Europa og behøvede flere penge til finansiering af de fortsatte krige. Frankrig tilbød derfor i 1803, at USA kunne købe det store Louisiana-territorium vest for Mississippi River, som dengang dækkede et langt større område end staten gør i dag. Præsident Thomas Jefferson var måske overrasket, men han var langtfra uforberedt. Allerede i 1792 var Jefferson begyndt forberedelser på at kortlægge og udforske landet vest for Mississippi for at finde en rute mod Stillehavet. Kort tid efter købet blev kaptajn Meriwether Lewis (1774-1809) og løjtnant William Clark (1770-1838) sendt på en treårig ekspedition for at udforske landet vest for Missouri River og finde vejen til Stillehavet. 
Udgangspunktet var St. Louis og ruten gik ad Missouri-floden og dens bifloder ud i vildmarken gennem de nordlige og vestlige territorier. Deres detaljerede beskrivelser blev senere til "The Oregon Trail" og banede vejen for de mange nybyggere, som drog vestpå over The Great Plains - Midtvestens prærie. I midten af 1800-tallet tog det mindst to måneder at passere prærien, hvis ikke man inden da havde mødt sin skæbne hos de vilde indianere eller omkommet under turens strabadser.

På tur over prærien

I dag tager det mindre end to dage at passere The Great Plains, når man i bil eller bus følger hovedvejene. Fra Chicago kører vi vestover på Highway 80 gennem staten Illinois og rammer staten Iowa på den anden side af Mississippi-floden, hvor vi har pause ved den lille by Walcutt. På stedet ligger Iowa 80 Trucking Museum, men vi behøver ikke at gå indenfor for at stifte bekendtskab med de enorme lastbiler som ses på P-pladsen.
Vi fortsætter gennem hvad man kan kalde staterne kornkammer, for så langt øjet rækker, er her majsmarker i det flade kulturlandskab. Den nøgne, utæmmede prærie findes ikke længere.

Danskerbyen Elk Horn

Mange har hørt om danskerbyen Solvang i Californien og færre kender Elk Horn, som faktisk er mere dansk end andre byer i USA. Byen ligger nogle få km fra Highway 80 og vi gør en afstikker hertil for at se det danske udvandrermuseum samt den danske vindmølle som i 1976 blev købt og flyttet hertil fra Nørre Snede. I souvenirbutikken kan der købes dansk kunsthåndværk og byens bager tilbyder naturligvis danish kringle!

Sioux City

Sent på eftermiddagen er vi fremme ved Hotel Ramada City Centre i Sioux City, der ligger ved Missouri River i den vestlige del af Iowa. Da Lewis og Clark ekspeditionen i 1804 kom til stedet, var her kun et par telte samt et par pelsjægerhytter. De opdagelsesrejsende fik stor betydning for byens videre udvikling. Vi når at spadsere en lille tur i denne mennesketomme og lidt kedelige by, inden det bliver mørkt. Der er ikke mange åbne restauranter, men ved siden af hotellet ligger en filial af den landsdækkende restaurantkæde Chili’s, hvor vi spiser aftenens middag.
Næste morgen synes Hotel Ramada’s dynamiske manager Lori Burns, at hun vil vise os byens visitorcenter, hvor statuen af Lewis og Clark er placeret, og før vi fortsætter med bussen videre over prærien i South Dakota mod Badlands National Park, når hun at køre os et smut derhen.