Mount Rainier National Park, Washington State

I staten Washington ligger voldsomme vulkaner og stikker op som selvstændige øer i landskabet. Flere er aktive som f.eks. Mount St. Helena, der eksploderede i 1980. Også vulkanen Mount Rainier, som vi besøger i dag.

Skookum Falls

Blot 90 kilometer sydøst for Seattle ligger Mount Rainier National Park, som vi kommer til via Highway 140, der også hedder Mather Memorial Parkway. På lange strækninger følger vi White River, der fyldes af smeltevand netop fra Mount Rainier og stopper ved det ca. 76 meter høje vandfald Skookum Falls, der som en lang, tynd kile glider ned ad bjergsiden. Tågebankerne bliver hyppigere, efterhånden som vi kommer længere og længere op ad vulkanen. Og så kommer regnen. Som en del af bjergkæden Cascades Mountains, der løber ned langs Stillehavskysten, har Mount Rainier med en højde på 4.392 meter over havet sit helt eget klima. Her falder megen regn - så meget, at det i den korte sommersæson kun er klart vejr hver anden dag. Om vinteren falder her normalt mellem 10 og 15 meter sne, men i vinteren 1971-72 blev der sat rekord med over 30 meter sne!

Paradise Park på Mount Rainier

Vi drejer fra hovedvejen ved Stevens Canyon og fortsætter ad serpentineveje videre opad mod Paradise Park, hvor vi stopper ved besøgscentret Henry M. Jackson Memorial Visitor Center, 1.647 moh. Besøgscentret ligger i en stor stengrå bygning og giver nyttige oplysninger om geologien og faunaen på Mount Rainer, der blev gjort til nationalpark allerede i 1899 - som den fjerde nationalpark i USA. Havde vejret været klart, ville vi kunne de imponerende isblå gletsjere på vulkanens top, og føle os så tæt på at vi "næsten kan røre ved dem". Mount Rainer er da også et meget populært sted med omkring to mio. besøgende hvert år. Heraf forsøger mere end 10.000 at komme op på toppen, hvilket kun lykkes for omkring halvdelen.

Spadseretur til Myrtle Falls

Selv om her falder en let regn og sigtbarheden er under 100 meter, vil vi ikke bruge den sparsomme tid vi har i besøgscentret. Iført regntøjet spadserer vi forbi de øvrige stengrå bygninger, der nærmest fremstår helt spøgelsesagtige i tågedisen og kommer ad fint anlagte stier op ad bjergskråningen mellem de frugtbare og blomsterrige enge. Nu forstår vi, hvorfor Washington State også kaldes "The Evergreen State".
En af de overkommelige vandreruter går op til vandfaldet Myrtle Falls - en tur på et par kilometer - og fra en udsigtsplatform kan vi se vandet falde 22 meter ned i en kløft. Vi har endnu tid, men det vil være nytteløst at vandre længere op ad bjerget i tågedisen. Vi giver os i stedet god tid på tilbageturen til at iagttage plante- og dyrelivet, for her er mange fugle bl.a. den blå skovskade med top - Steller's Jay. Og så er her mange jordegern, der pusler mellem klokkelyngen og som altid er morsomme at iagttage.

Narada Falls

Efter frokost fortsætter vi i bussen og stopper ved Narada Falls blot få kilometre fra besøgscentret. Her falder Paradis River 54 meter og sender smeltevand - og regnvand - fra Mount Rainier ned mod den mægtige flod Columbia River, som vi senere passerer og kommer ind i staten Oregon, hvor vi følger Columbia River Gorge med endnu flere vandfald.