Efterårsfarverne i White Mountains, New Hampshire, New England

Vi forlader kysten og sætter kursen mod bjergene White Mountains. På vores vej ser vi skilte med bynavne som f.eks. Denmark, Sweden eller Norway, der vidner om den strøm af europæiske emigranter, der kom til området i 1800-årene. Snart ser vi bjergene i horisonten domineret af det 1.874 m høje Mount Washington.

Overdækkede broer i Conway

Ved den lille by Conway stopper vi og spadserer frem til floden Saco River, hvor træerne på flodens breder står med efterårets smukkeste farvespil. Her ser vi en af de overdækkede træbroer, som New Hampshire er så berømt for. Saco River Covered Bridge er fra 1890 og overdækningen beskytter broen mod regn og sne og dermed slitage. På landet var broerne bygget så et vognlæs halm netop kunne passere. Nær byerne ses nogle broer med en passage for gående trafik på siden af broen. Det er værd at studere den flotte trækonstruktion under overdækningen. Få hundrede meter herfra løber Swift River sammen med i Saco River og også her ligger fortsat en overdækket træbro - Swift River Covered Bridge fra 1869.

Kancamagus Highway i White Mountains

Vi kommer ind i den nationale skov, hvor bjergene er iklædt efterårets flammende røde, gule og orange farver. Vi følger den 55 kilometer lange turistvej Kancamagus Highway mellem Conway og Lincoln, der regnes for en af de smukkeste bilveje i New Hampshire. Langs vejen følger vi Swift River og kommer forbi flere strømfald og stopper ved Rocky Gorge. Her leder en sti os frem til et større vandfald, hvor vandet har kilet sig ned mellem klipperne som man kan gå ud på og komme helt tæt på faldet. Det kan dog være glat! Vandfaldet tager sig nu bedst ud fra den nærliggende bro, hvor det er et betagende syn at se vandet fosse forbi de farvestrålende træer.

Sabbaday Falls

Næste stop er ved Sabbaday Falls, hvor vi spadserer ca. en kilometer ind i skoven og ser hvordan kaskader af vand vælter ned fra bjerget gennem en smal slugt. Her er udlagt træbroer langs - og over vandfaldet og turen er let gået.

Sugar Hill Overlook

Ved et af landevejens mange udsigtspunkter stopper vi ved Sugar Hill Overlook og har en enestående panoramaudsigt ud over bjergenes efterårsfarver – og det var i sidste øjeblik for et øjeblik efter kommer den første sne. Snevejret forstærkes da vi passerer vandskellet ved Kancamagus Pas, 914 moh. og fortsætter til Lincoln, hvor vi har et længere frokostophold, hvorefter vi kører til vores hotel i Franconia.

Flume Gorge i Franconia Notch State Park

Dagen starter med et besøg ved vandfaldene i Flume Gorge. Fra besøgscentret spadserer vi gennem skoven på en fin sti og kommer forbi en 300 tons tung vandreblok som blev båret hertil under sidste istid – Great Boulder. Den godt afmærkede skovsti leder os videre frem til en køn overdækket træbro Flume Covered Bridge fra 1886 og vi går over Pemigewasset River. Herefter møder vi floden, som flader ud og næsten glider vandret ned over klipperne som kaldes Table Rock, der er 150 meter lang og 20 meter bred.  

Nu fortsætter vi på udlagte træbroer og spektakulært opsatte trapper ind i Flume Gorge, hvor vandet har kilet sig ned mellem 27 meter høje lodrette klippesider, der blot står med 4-6 meters afstand. På toppen af klippesprækken bruser det imponerende vandfald Avalanche Falls næsten 14 meter ned fra klipperne. Øverst passerer vi et læskur (rain shelter) og kan herefter betragte vandfaldet oppefra. Her kan turen forkortes ved at spadsere af Rim Path og tilbage mod Visitor Center. Men vi fortsætter ned ad bjergsiden på Ridge Path og selv om vi er i skoven er her enkelte lysninger, hvorfra vi kan nyde udsigten ud over det åbne skovklædte bjerge i efterårets farver.

Vi kommer til Liberthy Gorge, der er et vandfald som mest minder om en hestehale, der snor sig ned ad klipperne. Vi er oppe i terrænet og har langt under os en sø -The Pool - som floden løber igennem mellem de lodrette klipper. The Pool er 12 meter dyb og 45 meter i diameter. Neden for os kommer vi til endnu en overdækket træbro Sentinel Pine Covered Bridge som vi passerer. En lukket sti fører os længere ned mod The Pool, hvorfra vi får det bedste udsyn mod bro og sø. Vandreturens samlede længde er 3,2 kilometer og tager en god times tid.

Cannon Mountain Aerial Tramway

Efter denne smukke vandretur fortsætter vi til kabelbanen Cannon Mountain Aerial Tramway, der på blot otte minutter kan fragte 80 personer ad gangen til toppen af det 1.240 meter høje Cannon Mountain. På toppen er der restaurant, hvor man kan spise frokost, ligesom der er almindelige faciliteter ved et skisportssted. Her er grantræerne pudret med nysneen og her kan vi spadsere en tur rundt på bjergtoppen – Rim Trail - som tager ca. 20 minutter. Ruten er smal og snor sig mellem grantræer – og her er mange mennesker som gør turen en smule vanskelig. Undervejs bestiger vi et observationstårn, hvorfra udsigten er mageløs. På den anden side af dalen kan vi se Mount Lafayette, hvis top 1.600 moh. er dækket med sne der faldt i går. Nedenfor vores fødder er bjerget iklædt de smukkeste efterårsfarver og nederst i dalen snor hovedvej 93 sig gennem landskabet.

Old Mountain Man

Vi har god tid til vi atter skal mødes med vores rejsefæller, så vi tager igen ned i dalen hvor vi besøger New England Ski Museum, der udover omtale af lokale sportsudøvere også har en mere generel omtale af skiløb. Bl.a. det berømte Birkebeinerløb ved Lillehammer i Norge. Blot en god kilometer herfra kommer vi til the Old Man of the Mountain Historic Site. Her var indtil 2003 udsigt til en bjergformation, der viste en indianer i profil. Men klippen revnede og næsen faldt af. I dag er der opsat en række jernstænger med profilen i relief og stiller man sig på bestemte steder, hvilket er afmærket med sten og fodtrin på jorden, er det muligt at se hvordan the Old Mountain Man har set ud. 

Herefter fortsætter vores rundrejse i New England vestover til delikatesserne i staten Vermont.