Vandreferie i østrigske Bad Gastein

Bækken klukker lifligt mellem stenene på bjergskråningen. Kobjælderne klimter og bierne summer i den blomstrende lyng. Modne, saftige blåbær og søde skovhindbær frister. Vi er i Gasteinerdalen i Salzburgerland.

Over Graukogelbahns mellemstation til Bad Gastein

Netop det 341 meter høje vandfald, der i rasende fart falder ned gennem Bad Gastein i flere etager, er byens varetegn. Vandet kommer fra de mange mindre bække længere oppe i dalen og bruser under en bro og ned i dalen, hvor den bliver til Gasteiner Ache og løber videre nordpå - ud af dalen.
Bad Gastein er, som navnet antyder, en bade- og kurby der siden 1300-tallet er skabt omkring de mange helbredende og termiske kilder, som undergrunden er fyldt med.

Det ene wellnesscenter afløser det næste og mellem disse står 1800-tals hotellerne bygget i flere etager op ad bjergsiderne i den vældige slugt, før Gasteinerdalen deler sig i mindre sidedale. Fra hovedvejen og ned i byen løber stejle gader, så der skal gode ben til at bevæge sig op og ned i Bad Gastein.
Det er søndag og markedsdag på et af byens centrale torve. Her handles der bl.a. med hjemmelavede produkter som oste, brød og ikke mindst østrigernes vidunderlige pølser som fås i mange varianter. På torvet sætter vi os på en af restauranterne og køber lidt frokost.

Udsigt over Gasteinerdalen

Dette er vores første dag på vandreferien og vores danske rejseleder har guidet os fra vores hotel Stubnerhof i Kötschachtal - en sidedal til Gasteinerdalen - op gennem den tætte skov mod Graukogel-banens mellemstation i ca. 1.400 meters højde. Det gik bare opad i ca. 1,5 time og vi fik alle pulsen op, da vi skulle stige, hvad der svarer til at bestige Himmelbjerget to gange! Men belønningen var en flot udsigt ned over Gasteinerdalen. Fra mellemstationen gik det ned ad en lille sti til byen, hvor vi blev orienteret om busholdeplads, indkøbscenter, badeanstalt etc.

Efter frokost er vi på egen hånd. Nogle tager bybussen de ca. 10 minutter tilbage til hotellet, andre bruger eftermiddagen i byen, hvor der bl.a. er gratis udendørs wienerkoncert, når vejret tillader det - ellers rykker koncerten ind i Casino Hotel Europa. Vi spadserer ud til den spartansk indrettede Evangeliske Kirke og derfra ned i byen til Preims Kirke, som ligger ganske flot. Bag kirken starter Kaiser Wilhelm Promenade, der med sine ca. 2,5 km. fører os gennem skoven med masser af håndfodrede egern, tilbage til vores hotel. 
Promenadeturen tager omkring 35-40 minutter og her er et par steder med servering undervejs.

Stubnerhof i Kötschachtal

Hotellet ligger 1.036 moh. tæt ved stoppestedet Grüner Baum, som i virkeligheden er navnet på en romantisk hotellandsby, med typiske tyrolerhuse bygget i træ pyntet med farvestrålende blomster i den uspolerede, næsten bilfri Kötschachtal. I denne vidunderlige dal fosser Kötschach-bækken ned få meter forbi Stubnerhof, der ligger ca. 50 meter neden for busholdepladsen. Her driver det danske værtspar Bente og Tage Ellebæk det danskejede hotel.
- Vi har holdt mange ferier her i dalen og tabte vores hjerter til netop dette område. Hjemme drev vi bondegårdsferie på vores ejendom, men da vi for nogle år siden fik chancen til at forpagte dette hotel, var vi ikke i tvivl, fortæller Bente.

- Vi solgte gården og lejede jorden ud, og har i dag fornøjelsen ved at glæde vores feriegæster - blandt dem mange børnefamilier - i denne frodige dal, hvor man fra de fleste værelsers balkon har en betagende udsigt til bjergene omkring os. Vi har åbent både sommer og vinter, da her er et rigt varieret net af vandreruter samt et ideelt skiområde, som let nås med den lokale bus. Faktisk er der flere og flere familier, som holder jul hos os. Men vi har ikke glemt Danmark og tager hjem i mellemsæsonerne, slutter Bente.
Hotellet serverer halvpension med morgenbuffet og tre retters aftensmad, hvor man aftenen i forvejen kan vælge mellem to forskellige hovedretter.

Ad Gasteiner Höhenweg til Bad Hofgastein

Efter et godt morgenmåltid med youghurt, müsli, semler, æg, røræg og pølser samt pålæg etc. er vi klar til dagens vandretur - men det regner let! Iført regntøj spadserer vi ad Gasteiner Höhenweg mod Bad Hofgastein, den næste by ude i dalen, men allerede efter ca. 1 times vandring klarer det op og vi kan pakke regntøjet væk i vores rygsække. Ruten løber oppe på skråningen med udsigt ned i den grønne Gasteinerdal. Visse steder er vandrestien hugget ud i klipperne med gennemførte tunneller, som gør ruten ret så spektakulær - men på ingen måder svær. Efter i alt tre timers vandring er vi fremme i Bad Hofgastein - en by lidt større end Bad Gastein og dermed også flere shoppingmuligheder. Vi finder byens torv og sætter os på en restaurant for at købe lidt frokost - ostejause og græsk salat.

Op med bjergbane

Herefter går det op med Schlossalm-banen - nærmest en skinnebus, der trækkes op ad bjergsiden - til Mellemstationen, hvor vi skifter til en større gondol, der bringer os helt til tops på bjergstationen 2.050 moh. Fra restaurantens solterrasse er udsigten ned i dalen imponerende. Samlet spadserer vi en kort rundtur omkring Schlossalmsee, en kunstigt anlagt sø, hvor vandet bruges til fremstilling af kunstsne - hvis det naturlige snevejr udebliver først på sæsonen. Rundturen tager kun en god halv time, så der er tid og kræfter til at bestige udsigtspunktet Hirschkarspitze, 2.119 moh. Det tager kun nogle få minutter at gå derhen, men turen op ad den spidse bjergkam med fald til begge sider kan virke udfordrende på nogle. Til gengæld er udsigten omend endnu flottere, når man står ved korset på toppen og spejder ned til Bad Hofgastein i dalbunden og de bagved liggende Alper.
Vi tager bjergbanerne ned igen, og mens nogle tager bussen tilbage til hotellet, er vi to par, der spadserer langs Gasteiner Ache de ca. otte km tilbage til Bad Gastein og derfra videre ad Kaiser Wilhelm Promenade til hotellet. En fin, men lang vandretur med nogen stigning fra dalen og op til promenaden.

Halvvejs rundt om Graukogel til Palfner See

Dagen er fridag - måske hviledag for nogle. Enkelte tager en taxi til Salzburg for at besøge Østrigs næststørste by. Andre går på bytur og wellness med varme bade og spa, og nogle vover sig op i skovterrænet mod Poserhöhe med en stejl nedtur tilbage mod hotellet.
Vi vandrer ad Promenaden frem til vejviseren mod Graukogel-liften og tager 2-sædestolen hele vejen op gennem skoven til Berghütte Graukogel 1.954 moh. Herfra går den markerede vandrerute 527 mod Palfner See. Sporet er fint og fast med en bredde på godt 50 cm. og meget tydeligt at følge. Visse steder falder bjergskråningen stejlt ned i dalen, så lider man ikke af højdeskræk er turen anbefalelsesværdig. Efter ca. en times let vandring lige over skovgrænsen, lidt op - lidt ned med fine udsigter undervejs, er vi kommet ind i Hohe Tauern Nationalpark og hvor stien deler sig, følger vi rute 524A den sidste stenede strækning op til søen. 
Stigningen tager ca. 30 minutter, så er vi der. Desværre er det begyndt at småregne, så vores medbragte madpakker indtages på en sten i let regn.

Den grønne sø prydes af et enkelt lærketræ, men det er de takkede og dramatiske bjergtoppe Hoher Stuhl, 2.334 meter og Feuersang, 2.477 meter, der spejler sig i søen, som er hele turen værd. I godt vejr kan man følge Hermann Greinwald Weg videre op over vandskellet Palfner Scharte og ned til søen Reedsee og videre ned gennem skoven til Kötschachtal og tilbage til hotellet. En fin, men lidt mere krævende rundtur omkring Graukogel, der med sine 2.492 m. også lader sig bestige.

At gå ned er hårdt for knæene!

På grund af vejret vælger vi at vandre tilbage mod Graukogel-liften, men vi er knabt kommet ned på rute 527 før skydækket brydes og den blå himmel åbner sig over vores hoveder.
Skyerne driver op ad bjerget mod Feuersang og opløses i solens varmende stråler. Og køerne med deres evigt klimtende bjælder ser ud til at have fundet det saftigste græs på skråningen.
Tilbage ved Berghütte Graukogel nyder vi et glas øl, inden vi fortsætter ned ad vandrerute 525 til vi når den brede skovvej. Her kan man vandre videre frem til mellemstationen og tage liften tilbage til Bad Gastein, men vi fortsætter i stedet ned gennem skoven ad skovvejen med blåbærprydede skråninger tilbage til Kötschachtal og hotellet, hvor Bente og Tage byder på gratis kaffe og kage.
Turen ned gennem skoven kan ikke anbefales, da den er lang og tager godt 1,5 time - konstant nedad - en hård belastning for bentøjet. Men Virus Rejser bør overveje at lægge turen til Palfner See ind i turprogrammet.

Blandt køer i Sportgastein/Nassfeld

Denne dag tager vi bussen til Bad Gastein, hvor vi møder vores lokale guide, som følger os med bus videre til i en anden sidedal over Böckstein og ind gennem den smalle og vilde Nassfelder Tal til endestationen ved Sportgastein, 1.589 moh. Her breder dalen sig ud som et amfiteater med de grønne bjergskråninger som ramme. Et moderne skiliftsystem bringer om vinteren tusindvis af skiglade mennesker op i den hvide verden, mens stedet om sommeren er et populært vandreområde. Her klukker bækkene om kap med hinanden og hele området er da også mere vådt end andre steder - Nassfeld (vådområde). Vi spadserer over træbroer forbi gamle alme (sætere), hvor køerne holder til gennem hele sommeren. De fra vores rejseselskab, som ikke ønsker at vandre med op til et udsigtspunkt, går med vores rejseleder samlet ind i dalen på en lille rundtur uden stigninger, mens vi andre vover os ud på ko-lort-fedtede stier trampet møre og fugtige af det fritgående kvæg.

Imponerende vandfald

Efter et par timer møder vi igen hinanden og spadserer samlet ned gennem Nassfelder-dalen på en god bred grusvej. Øverst i dalen opsamles vandet i en dæmning, men ved siden af falder vandet fra de mange bække oppe i dalen ned i Nassfelder Ache. Det går nedad gennem et blomsterigt landskab med stejle bjergsider hvorfra flere vandfald vælter næsten lodret ned i dalbunden. Ca. halvejs gennem dalen kommer vi til det største af vandfaldene i Nassfelder Ache - Kesselfall - der sender vandet yderligere 30-40 meter ned i en smal slugt. Broen over vandfaldet blev bygget af russiske krigsfanger under 1. verdenskrig og kaldes derfor "Russerbroen".
Det er efterhånden blevet eftermiddag, da vi når ned til et af dalens spisesteder Nassfelder Astenalm, 1.207moh. Det er et lille landsted med fritgående gæs, ænder og grise, og her kan vi spise sen frokost bestående af stedets hjemmelavede specialiteter. 
"Desværre" er stedet godt besøgt denne dag, så serveringen trækker ud, og da den endelig kommer, tja, så var maden faktisk ikke værd at vente på!

Det kan anbefales at tage en madpakke med og spise den lidt tidligere - oppe i dalen.
Efter yderligere 30 minutters vandring når vi frem til Böckstein - en gammel mineby, hvor der tidligere blev udvundet både guld og sølv. Minedrift var i 1600-tallet hele Gasteiner-dalens store indtægtskilde. Et lille minemuseum fortæller herom.

Hjem til havemiddag

Vi når at springe på bussen mod Bad Gastein og er tilbage på hotellet før aftenens middag - ungarnsk gullasch kogt i en stor gryde over åbent bål i hotellets have.

Til aftenens middag er der opstillet langborde i haven og Bente og Tage har et specielt tilbud på øl, vin, vand og snaps ad libitum, som kan få sangstemmerne smurt ...
"Glasset er så lille,
tørsten er så stor.
Salten tåre trille.
Glasset er så lille,
og vor tørst - den er så stor ..."

Gennem Kötschachtal til Alpengasthof Prossau

Hvorfor vælger mange at rejse på vandreferie med et rejsebureau? Det er der rig lejlighed til at drøfte, mens vi denne morgen passerer Grüne Baum og bevæger os længere ind i den grønne Kötschachtal. Har man blot lysten, mod på tilværelsen og er i en fornuftig fysisk form, er det nemt at være med. Som en af mine rejsefæller siger, er der ikke sjovt, hvis man er den ældste og ikke kan følge med de unge hurtigløbere! Nu er man da rimelig sikker på at møde jævnaldrende - sådan da! Aldersspredningen på denne rejsegruppe vurderes til at være mellem 50 og 80 år.
En anden vigtig årsag er, at der er sørget for al det praktiske, ligesom her er gode rejseledere/vandrerfører med på rejserne. Man skal blot mærke naturen - se, dufte, smage, lytte og føle at man lever. Og det er netop hvad vi gør, mens vi følger den klukkende Kötschachbach opstrøms på en god bred grussti til Alpengasthof Prossau oppe i dalen. 
Andre, som ikke kan bruge "apostlenes heste" benytter de virkelige heste og bliver kørt i hestevogn herind.
Undervejs ser vi skaderne efter den orkan, der med 200 km/t raserede dalen. Store områder ligger fortsat øde og endnu ses knækkede træer ligge oppe på bjergsiderne.
Som om dette ikke var nok, florerer også en barkbille, som skader træerne så de går ud. For at afbøde skadevirkningerne importerede man en del fugle til dalen for nogle år siden - hvis livret netop er - barkbillen. Fuglene er her fortsat, vi hører enkelte, men ser dem ikke.

Flere vandfald - og lækker mad

Efter en forfriskning i alpehuset, vandrer vi ad en stenet, glat sti op gennem skoven over et mindre vandløb og ind mod Hintere Prossau, hvor ikke mindre end 11 vandfald sender deres kaskader af vand ud over bjergsiderne, der omgiver os. Imponerende!

Men en række store sten sætter en stopper for den videre fremmarch. Kravler vi på alle fire, kan vi godt komme længere ind mod bjergvæggen, men der er ingen grund til at udsætte sig for nogen risiko, så vi vender om og nyder både de søde hindbær og de saftige blåbær på vejen tilbage til Alpengasthof Prossau, hvor vi køber frokosten. 
Helt friskfangede ørred frister nogle, mens andre springer på salaten. Lækker mad og hurtig betjening. Stedet kan anbefales.

Med udsigt til Grossglockner

Igen i dag går det med bussen ind til byen, hvor vi tager Stubnerkogel Gondolbanen op til endestationen 2.250 moh. Vi har atter den lokale vandreguide med os og kan dele gruppen i de der vil og kan lidt mere end andre. Alle skal vi dog prøve Europas højest liggende - eller rettere hængende - 140 meter lange hængebro. 
Udsigten ned i dalen under vores fødder er da også dramatisk - og fantastisk flot.

Men udsigten er endnu bedre fra udsigtspunktet Glocknerblick, for herfra kan vi se Østrigs højeste bjerg Grossglockner, 3.797 moh. stikke sin spids op bag de foranliggende bjerge.

Hyggelige alpehuse

Vores rejseleder spadserer ad grusvejen tilbage mod Stubnerkogels Mellemstation, mens vi andre ledes forbi Tischkogel og ned over en bjergkam med en frodig blomstereng. Vi mødes atter på Ober Zittraueralm Hytte, hvor der i forvejen er bestilt oste- eller pølsejause til os. (Jause betyder blot, at maden serveres på en træpalet). Det er dejligt hjemmelavet mad med smag og en hurtig og venlig betjening. Et fint arrangement.

Mens nogle tager gondolen retur til dalen og bussen hjem, er vi nogle, der spadserer ned gennem skoven ad rute 111 og ad skovstien til Bellevue Alm - et meget hyggeligt alpehus holdt i gammel stil - hvor vi nyder en forfriskning inden sidste etape ned til Bad Gastein og derfra tilbage til Stubnerhof.