Efesos - engang en blomstrende metropol

Efesos kan dateres helt tilbage til 3000 år f.Kr. og blev iflg. en græsk myte grundlagt af de mystiske kvindelige krigere - Amazonerne. Op gennem tiden blev byen en vigtig handelsplads med adgang til havet og kontakter østover til Asien. Byen udviklede sig til en multietnisk metropol og allerede 500 år f.Kr. var Efesos et vigtigt centrum for dyrkelsen af frugtbarhedsgudinden Artemis.

Vandretur gennem Efesos

Udviklingen af Efesos tog virkelig fart på, da romerne kom til, hvilket de fornemme paladser, teatre og andre storslåede bygninger vidner om. Efesos blev den anden største by i Romerriget efter Rom med mere end 250.000 indbyggere.
Da vi denne morgen ankommer til Efesos, begynder vores vandring gennem ruinbyen i den øvre del, hvor der engang lå en markedsplads - Øvre Agora. Omkring os ses utallige blokke med relieffer, kapitæler og rester af søjler liggende mere eller mindre hulter til bulter og får oplyst, at blot 18 procent af området er udgravet.

Odeon (Odeion)

Vi gør holdt ved det lille teater Odeon, hvor der var plads til 5.000 tilhører og som primært blev brugt til offentlige møder. Teateret har været rigt dekoreret bl.a. med polerede marmorsøjler. 
Fra toppen af Odeon fås et fint overblik over den øverste del af Efesos.

Kuretiegaden

Vi spadserer ned ad den fornemmeste gade i Efesos, den marmorbelagte Kuretiegade, der engang var en summende forretningsgade med butikker på begge sider og med statuer af byens helte, kejsere og guder. Lidt nede ad gaden passeres resterne af triumfbuen - Hercules-porten - og vi ser den fine Trajan-fontæne. På den anden side af gaden ligger terrassehusene, der var komfortable luksusboliger hugget ud i marmor og udsmykket med mosaikgulve. Nogle af mosaikgulvene kan ses fra Kuretiegaden. Vil man indenfor og se terrassehusene, må man betale ekstra entré.
Det er også fra Kuretiegaden, at der er adgang til de offentlige latriner, med et avanceret afløbssystem. Dengang var det helt normalt at mødes og drøfte verdenssituationen, mens man forrettede sin nødtørft. Der var dog kun adgang for mænd. Bag latrinerne lå bordellet, hvor mændene efter en renselsesproces kunne dyrke kærlighedsgudinden Venus’ interesser.

Celsus-biblioteket

Allerede et stykke ned ad Kuretiegaden kan man øjne Celsus-biblioteket. Generationer af tænkere - bl.a. en af byens store filosoffer Heraklit - har studeret i dette arkitektoniske mesterværk fra det 2. århundrede e.Kr. Det var antikkens tredje største bibliotek efter dem i Alexandria og Pergamon og blev opført for at beskytte 12.000 skriftruller mod ekstreme temperaturer og fugt.

Den nedre Agora - markedsplads

Spadserer man gennem sydporten til højre for biblioteket kommer man ind på endnu en markedsplads med søjlerækker, hvor der engang var fyldt med butikker.
Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig det leben, som har været her i antikken.

Artemis-kulten

Frugtbarhedsgudinden Artemis med de mange bryster - eller æg på maven om man vil - blev dyrket af mange og en hel pilgrimskultur opstod. Også den gang var der mange penge i pilgrimsvandringerne. Til ære for gudinden byggede man lidt herfra et enormt tempel - Artemis-templet - der var et af antikkens syv vinundere. 
I dag er der blot en enkelt genrejst søjle tilbage af dette engang så fornemme tempel.

Det store teater

Marmorgaden leder os hen til det store teater i Efesos for foden af Pionhøjen. Dette spektakulære bygningsværk fik sin nuværende form i det 1. og 2. århundrede e.Kr. og havde plads til 25.000 tilskuere. Det er værd at gå en tur rundt på tilskuerpladserne og fornemme hvordan folk her har været vidne til skuespil og gladiatorkampe.
Fra galleriet øverst oppe har man en fin udsigt ud over det nedre Efesos med den fornemme gade, Arkadiane, der førte ned til havnen. Med tiden sandede havnen til og i 400-tallet mistede Efesos sin betydning. En ny by, Selcuk, skød op nogle få kilometer fra kysten og efterhånden blev Efesos forladt.

Turistbyen Sirince

Turen på den smalle bjergvej med mange serpentinesving frem til den lille landsby Sirince er måske det mest spektakulære ved at besøge dette meget turistprægede sted. Overalt er her restauranter samt boder, hvorfra der tilbydes lokalt producerede varer som krydderier, saft, vin og frugt samt forskelligt souvenir.
Selv foretrækker vi at spadsere op bag byen, hvor man endnu kan se lidt af det originale miljø i fred for aggressive sælgere.

Moské og basilika i Selcuk

Isa Bey-Moskéen er specielt kendt for sin indgangsportal med stalaktitter. Vi besøger moskéen (uden at skulle tage skoene af!) og får forklaret hvorledes muslimer beder til Muhammed under ledelse af en imam. Det er dog kun mænd, som ligger på gulvet, da man kan forestille sig, hvilket postyr det ville medføre, hvis også kvinderne lå med rumpen i vejret - som udtrykt af vores guide.

Johannes-basilikaen

Oppe på højen bag moskéen ligger ruinerne efter Johannes Basilikaen. Det siges, at evangelisten Johannes besøgte Efesos to gange og blev begravet her omkring år 100 e.Kr. Da den byzantinske kejser Justinian i 500-tallet hørte, at der var fundet rester af denne betydningsfulde person i Selcuk, besluttede han at opføre en basilika på stedet til ære for Johannes. Basilikaen blev enorm og næsten lige så stor som Hagia Sophia i Istanbul. En model viser basilikaen, som den engang har set ud. I dag er alt ruiner samt nogle genrejste støjer. Øverst oppe på Ayasoluk-højen bag basilikaen ses en fæstning fra 500-tallet og udsigten ud over det lavere liggende område er betagende. Fra højen kan man se den genrejste søjle ved Artemis-templet.

Omkring os flyver storke, hvis de ikke sidder i nogle af byens mange storkereder. De får næppe lov til at bygge reder på basilikaens søjler.
Først på aftenen er vi tilbage på det dejlige Sealight Hotel ved Kusadasi og kan forberede os til morgendagens besøg ved en anden af antikkens juveler - Afrodisias.