Telttur til Frankrigs vestligste punkt - Pointe du Raz i Bretagne
Log ind Log ind
Telttur til Frankrigs vestligste punkt -  Pointe du Raz i Bretagne

Telttur til Frankrigs vestligste punkt - Pointe du Raz i Bretagne

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Oase Outdoors

Campingferie ved Frankrigs vestligste punkt, ligger ca. 1.600 km fra den danske tyske grænse, men er let at komme til, for der er motorvej hele vejen. Med telt i i bagagerummet er det ferie med optimal frihed.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Se Tv-program i fuld længde (classic): Anne-Vibeke Rejser – Bretagne (2012)

Dette er KLUB-indhold

Gå til programmet

Ferie syd for Brest

Bretagne har været en del af Frankrig siden det 16. århundrede og dækker et område på 37.000 km2 og er dermed en anelse større end Jylland. Det kan derfor også anbefales at udvælge nogle områder, som du gerne vil besøge. Det har vi gjort og vi starter på det vestligste punkt syd for Brest. Har du tid og telt i bagagerummet, kan du sagtens opleve en masse på vej til Bretagne.

Bretagne er et meget anderledes område

Bretagne er et meget anderledes område af Frankrig og minder på mange måder om Sydengland. Landskaberne er meget varierede og når man ligger og kører rundt, kommer man igennem de små hyggelige nordfranske byer. Kysten er de fleste steder dramatisk fyldt med fugle reservater. Befolkningen er på mange måder meget lidt franske alligevel er man ikke i tvivl om, at man er i Frankrig. 

Klar til udflugter

Bilen er hel tom og er nu perfekt til at køre på udflugt i, så det gør. Vi skal ud og se nærmere på området. Vi bor få kilometer fra Frankrigs vestligste punkt, men inden vi kører der ud kører vi igennem de små franske landsbyer, hvor man får indtryk af at livet går sin gode gang. Der er ingen stress og jag og der er højt til loftet. Der er små købmandsbutikker, hvor man kan handle og man kan være heldig at finde en lille cafe.

Pointe du Raz – Frankrigs vestligste punkt

Vi stiller bilen på den store parkeringsplads ved Pointe du Raz for at fortsætte til fod ud på klippeafsatsen, der markerer Frankrigs vestligste punkt. Det er storslået natur med en pragtfuld udsigt ud over Atlanterhavet, der i dag viser sig fra sin mere rolige side. Der er et godt stykke vej at gå, men stien er bred og jævn, så klapvogne og kørestole også kan komme der ud. På vejen der ud ser man også en stor smuk status til minde om de faldne under 2. Verdenskrig.

Stejle klipper og flot udsigt

Man kan bruge lang tid på Pointe du Raz, men vær forsigtig på klipperne der er stejle og kan være glatte. Hold godt øje med børnene. Det kan også anbefales at sætte sig ned og bare nyde udsigten. På vej tilbage til parkeringspladsen stopper vi på det lille torv, hvor der er butikker og restauranter. Med andre ord kan man få en hel dag til at gå i området.

Besøg klosteret Abbey Daoulas

Ca. 90 km fra Pointe du Raz, på vej mod Brest ligger klosteret Abbey Daoulas, der blev grundlagt i 1167 af Sainte Agustin ordenen. 
Klosteret er utrolig velholdt og den tilhørende have er en oplevelse i sig selv. Siden 1986 har det været et kulturelt centrum, hvor der bl.a. er skiftende udstillinger fra hele verden i de gamle bygninger. Er man stået tidligt op kan man sagtens nå ind forbi Brest og kombinerer dagsudflugten med en frokost i byen og måske lidt shopping.

Den lille by Kerveur

Hvis man ikke vil køre så lang væk, så er alternative at besøge de små hyggelige byer omkring Pointe du Raz. Kerveur er en samling huses, hvor du finder café, creperi og lille bageri. Lidt længere væk ligger Plogoff. Det kan også anbefales at køre til Port Launey ca. 60 km fra Pointe du Raz. Det er en yderst hyggelig flodby. Der er mange små charmerende byer i hele området, så man kan også bare køre efter næsetippen og se hvad dagen bringer.

Vi bor på Camping de la Baie

Vi tjekker ind på campingpladsen Camping de la Baie, der ligger få kilometer fra Frankrigs vestligste punkt Pointe du Raz. Den er meget simpel, men også meget hyggelig. Der er en lille butik ved receptionen, og i den gamle tidligere staldbygning er der bad og toilet. Det er primitiv camping, men for os er beliggenheden det vigtigste. Legepladsen består af et sæt gynger, som børnene bruger flittigt.

Teltet pakkes ud

Bilen er helt fyldt med bagage og campingudstyr og det er ret imponerende at alle vores ting kan være i bagagerummet. Vi har fire sportstasker med tøj og privat ejendele. Af campingudstyr har vi telt, luftmadrasser, fire soveposer og campingmøbler med. Vi plejer også altid have grill med, men ikke på denne tur. Der var ganske enkelt ikke plads.

Camping går som en leg

Når hele bilen er tømt begynder vi at sætte teltet op. Det går let, når vi hjælper hinanden og børnene er gode hjælpere. Teltestængerne har farvekoder, så man let kan se hvor de skal side, så I løbet af få minutter, er vi klar til at pløkke og bære tingene på plads.

Aftenhygge - hver aften

Aftentid er altid speciel når vi er på campingferie. Alt efter hvor meget vi har oplevet i løbet af dagen er vi en trætte eller rigtig trække. Uanset tilstanden så sover vi utrolig godt i teltet, hvor den friske luft, gør at vi falder i dyb søvn i de lune soveposer. Og så er det en fryd at vågne op næste dag til fuglekvidder og vinden i træerne. Klar til en ny dag.

Udflugt til Roc’h Trevezel

Naturen i Bretagne er utrolig afvekslende og de fleste holder ferie ude ved kysten - med god grund, selvom der også er smukt inde i landet. Roc’h Trevezel er et godt eksempel på et utrolig flot terræn. Vi følger en vandrerute op gennem den blomstrende lyng til toppen af højdedraget, hvor klipperne flere steder "springer" ud af jorden. Fra højderyggen er der vid udsigt til alle sider. Et ideelt sted at spise frokost.
Byplanlæggere, landskabsarkitekter og hvem der ellers har været med til at bestemme, at vejen netop skal følge højderyggen, får en varm tanke. For denne rute er virkelig flot. Lidt længere fremme støder vi endnu på et højdedrag og drejer op på Montagne Saint Michel. På toppen, 380 meter over havet, ligger en lille stenkirke med udsigt til den store sø nedenfor.

Bautastenene ved Carnac

Vi har overnattet på en ganske lille campingplads Camping des Ombrages i Kerlann, der ligger et par kilometer fra Carnacs berømte bautasten. Campingpladsen har en del fastliggere med små haver, men her er omkring 12-14 fri standpladser hver på ca. 6x6 meter med høj hæk omkring. Sanitetsforholdene er fine.

Det er bautastenene vi er kommet for at se nærmere på. Mere end 4.000 sten er rejst for mere end 7.000 år siden. Man anslår at de ældste bautasten er rejst ca. år 5.000 før Kristus. Hele komplekset strækker sig over fire km. og er inddelt i forskellige navngivne grupper: Le Ménes, Toul-Chignan, Kermario, Le Mani, Kerslescan samt Le Petit-Ménec. Hvad disse stensætninger har været brugt til er endnu en gåde. Gravplads - tilbedning af guder - kalender - solur (i flere områder står stenene i rækker øst-vest) - offersted, man ved det ikke! Man mener dog, at hele området har været sammenhængende og at de manglende sten mellem områderne gennem århundrede er blevet fjernet og anvendt til andre formål.

Spærret område

Områderne er nu afspærret for publikum, således at plantelivet igen kan rette sig. Op mod en mio. turister som tramper rundt blandt stenene kan ødelægge en hver form for liv. Det er dog muligt at komme på guidede ture ind i områderne. De fleste bautasten rager omkring en meter over jorden, men mange er flere meter høje. De højeste i Le Ménec rager 3,5 meter op. Det må have været et ufatteligt arbejde at samle og få rejst disse enorme mængder sten. Et center Maison des Mégalithes (Bautastenhuset) ved Le Ménec fortæller om bautastenene.

Fakta om Frankrig - Bretagne

Bretagne er en af Frankrig mest interessant region, fordi alt er meget anderledes end resten af landet. Bretagne er nemlig både fransk og bretonsk. Bretagnes natur er utrolig varieret med sandstrande, klippekyster, floder og åbne landskaber. Regionen grænser op til både den franske atlanterhavskyst, den engelske kanal og Biskayen. Indbyggerne kaldes bretoner, og de kalder området for Breizh.

Afstand fra Danmark: 1600 km (fra den dansk-tyske grænse)

Areal: 27.00 km2

Hovedby: Rennes

Sprog: Fransk og bretonsk

Mest besøgte attraktion:  Pointe du Raz (Frankrigs vestligste punkt), Rennes, St. Malô, Cancale, Château de Josselin og Dinard.

Mere information:

Få flere rejsetips i Frankrig

Få flere rejsetips i Bretagne

Campingpladser i Bretagne