Anne-Vibeke Isaksen
Vært og rejsejournalist
Vi finder en campingplads 10 km. fra centrum, og så ligger den lige ned til Seinen. Vi er så heldige at vi får anvist en plads få meter fra floden. Mathias er vild med vand, men vi vælger alligevel den flotte udsigt og må så bare holde ekstra øje. Få minutter efter ankomst er vi flyttet ind.
Det hele er pakket hjemmefra og køleskabet er fyldt, så det eneste vi skal tænke på er at slappe af, holde ferie og opleve.
En af Europas smukkeste byer ligger for vores fødder.
Paris er en stor by og kan være rimelig svær at overskue, men en tur op i Eiffeltårnet og/eller på Seinen gør, at man får et meget godt overblik over centrum, så det starter vi med.
Men Paris skal efter min mening ses til fods.
Det er en by, hvor man helst skal helt ned på gadeplan, hvor man kan dufte, føle og sanse, så man få alle indtryk helt ind under huden.
Vi har alt med i rygsækken og tager også Mathias med i bærestolen, hvor han har en suveræn udsigt.
Vi har bykort, men vælger at lade det ligge i rygsækken og så bare gå efter næsetippen.
Paris ånder og selvom de store seværdigheder er til at få øje på, er det lige så meget de små detaljer, der er værd at se. På stort set alle gadehjørner er der cafeer, gadegøgler eller muntre musikanter.
Man glemmer næsten at holde øje med trafikken.
Vi spiser frokost på en lille cafe, hvor vi sidder på første række og det pulserende storbyliv suser forbi.
Alle typer af mennesker er repræsenteret i gademiljøet og det er lidt af en oplevelse.
Mens vi spiser kommer et par gademusikanter forbi og giver et par numre, mens hatten går rundt.
Det ser ikke ud til at nogen har noget i mod det. Tværtimod.
Det er med til at hæve humøret og selvom franskmændene godt kan virke noget temperamentsfulde, i hvert fald når de sidder i deres biler, er de omvendt meget afslappet, når man møder dem på cafe.
Inden vi ser os om har vi gået det meste af centrum tynd. Fødderne er på størrelse med elefanters og vi finder kortet frem for at finde ud af hvor nøjagtig vi er og hvordan vi kommer hjem derfra.
Det fungerer særdeles godt med de offentlige transportmidler, som jeg klart vil anbefale. Bilen har intet at gøre inde i centrum.
Hver aften slutter hjemme på campingpladsen Camping Sandaya International de Maisons-Laffitte, foran vognen med god flaske rødvin – vi er jo trods alt i Frankrig. Seinen er en trafikeret vandvej og vi beundrer de lange flodpramme, der sejler op og ned i døgndrift.
Det skønne ved at bo i på campingpladsen er, at vi bor midt ude i naturen og det er en dejlig kontrast til storbyens larm og støj. Og så er der ikke ret langt i seng, hvis proppen skulle gå hen og ryge af på rødvinsflaske nummer to.