I den alpine have rundt om Mont Blanc

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Vagabond Tours

- De toppe I ser her, er Aiguille de Goûter og bagved Dôme du Goûter, siger vores lokale turleder og peger op mod Mont Blanc-massivet, der rejser sig mod den blå himmel over Charmonix-dalen og sender et skarpt lys fra bjergets iskappe ned mellem træerne til os.

Ankomst til Hotel de la Fontaine i Les Houches

Vi er 15 forventningsfulde vandrefugle, som er taget til Frankrig for at vandre rundt om Mont Blanc - Vesteuropas højeste bjerg, 4.810 moh. På Hotel de la Fontaine lidt uden for Les Houches, bliver vi præsenteret for hinanden og taler om morgendagens første etape. 
Tour de Mont Blanc - TMB - er blandt verdens mest populære vandreruter, som de kommende dage skal bringe os gennem den blomstrende alpine have, over høje bjergpas, forbi iskolde gletschere og forfriskende brusende vandfald - hver dag med sin enestående bjergtagende udsigt til golde bjergtoppe og dybe frodige dale. Mens vi gør klar, går det op for os, at vi ikke får madpakker med, men at der hver dag arrangeres en picnic, hvor den medbragte frokost fordeles mellem os, så vi skulle faktisk have haft en tallerken, et drikkekrus samt eget bestik med hjemmefra. Men den klarer guiden i morgen.
TMB-ruten kan vandres både mod uret og med uret og vi skal vandre med uret, hvilket betyder, at vi starter vandringen her i Frankrig, fortsætter et par dage i Schweiz, kommer gennem Italien og vender så tilbage til Frankrig. Undervejs findes flere alternative ruter, som kan følges alt efter gruppens erfaring og formåen - men grundlæggende følger vi den gult-markerede TMB-rute. For nogle er det første gang de skal på vandreferie, mens andre er "gamle rotter i faget".

Over Col de Balme

Efter morgenmaden stilles bagagen på den anviste plads, så den kan blive transporteret til næste overnatningssted. Vi skal således kun bære på det vi skal bruge i løbet af dagen. Herefter vandrer vi i det flotte solskinsvejr langs jernbanen ned til den nærliggende station og tager lokaltoget gennem Charmonix-dalen. Undervejs med toget har vi bl.a. udsigt til den berømte Glacier des Bossons, der rækker en gletschertunge næsten helt ned i dalbunden. 
Vi står af ved stationen i Montroc, hvor vi får fordelt dagens proviant og vandrer ca. en km. ad landevejen op til byen Le Tour. Guiden springer efter bestik og glas m.v. til os, hvorefter vi starter vandringen op gennem skoven på venstre side af dalen. Det er en "barsk" stigning at lægge ud med, men belønningen i form af udsigt ned i Charmonix-dalen og de gletscherdækkede bjerge bag os er alle svedperlerne værd. Snart er vi fri af skoven og kommer op på græsarealerne, hvor det lufter lidt mere. Temperaturen er tæt på de 30 grader. De forreste gør holdt og venter på dem, der ikke går helt så hurtigt. Men hvorfor kommer de sidste ikke?
Da de lidt senere dukker op, viser det sig, at en af pigerne allerede har fået slidt hul på sin hæl. Vandreskoene var ellers gået til hjemmefra, men så snart de kom i bjergene, begyndte de at gnave. Desværre er der værre end vi umiddelbart tror, for hun har fået et stort åbent kødsår, som skal klistres til med Compeed, og selv om det er smertefuldt er hun stærk og kan fortsætte turen.
Bag os rejser Mont Blanc-massivet sig med en enestående udsigt til Mont Dolent, 3.823 moh, der "skygger for udsigten til selve Mont Blanc. Nu er det bevist, når man siger, at man ikke kan se bjerget, man går på. Bjerge skal ses på afstand.

Første picnic

Ruten deler sig og vi kan vælge at gå over bjergtoppen Aiguillette des Posettes, 2.201 moh. men guiden tager den lavere rute nedenfor og da vi når frem til Charlets de Balme, en samling bondehuse, hvor der også er en lille restaurant, gør vi holdt og slår os ned i græsset oven for husene. Frem af rygsækken "tryller" han et par flasker rødvin, som vi kan nyde til pølsen og osten. - Kan I lide det? kommer det søgende fra guiden, og der er lidt delte meninger om at drikke rødvin midt på dagen på en vandretur! Rødvinen er god, men de fleste af os foretrækker at slukke tørsten med vand!

Ind i Schweiz

Turen fortsætter ad et short-cut-spor, der fører os op til turens første pas - Col de Balme, 2.191 moh. Her passeres grænsen til Schweiz og udsigterne ned på begge sider af passet er imponerende. Men at vi skal helt ned i bunden af Schweiz, er næsten ufatteligt! 
Da vi bevæger os ned over græsgangene bliver vi overhalet af en gruppe mountainbikere, der ikke kender til skræk i livet! Det er såmænd stejlt nok for os gående. Vi kommer ind på en stenet serpentinesti, der snor sig ned langs bjergskråningen og fortsætter ind i den underliggende skov. Her er mange løse rullesten, så vi skal træde varsomt for ikke at falde. Langt under os kan vi se målet for dagens vandring - landsbyen Le Trient - og efter at have passeret floden Nant Noir kommer vi ud i et fladt bondelandskab, hvor græshøsten allerede er i fuld gang. 

Relais de Mont Blanc

På den anden side af landsbyen finder vi vores hotel Relais de Mont Blanc, hvor også andre vandregrupper skal overnatte. Vi får dog vores "egen" sovesal med plads til 18 personer fordelt i tætstående køjer. Her findes tæpper og pude, så det eneste ekstra vi skal bruge er lagenposer samt hovedpudebetræk, som vi selv har med hjemmefra. Samt ørepropper!

Over passene Col de la Forclaz og Alp Bovine

Guiden fortæller, at her findes to ruter til byen Champex, som vi kan vælge til dagens vandring. Den ene går over Fenêtre d’Arpette, 2.665moh og vil kræve en opstigning på ca. 1000 højdemeter langs Glacier de Trient og lige så mange højdemeter ned gennem Arpette-dalen til Relais d’Arpette. Den anden rute går over Col de la Forciaz med ca. 200 højdemeter og Bovine, med ca. 500 højdemeter. Den tygger vi på i et splitsekund og vælger sidstnævnte, så alle i gruppen kan være med. Og det er såmænd hårdt nok at gå op gennem skoven til Col de la Forciaz, 1.527 moh. Her findes en lille butik, hvor de som ikke har fået købt vandrekort hos hjemmefra kan anskaffe sig et.
Vi vandrer på bjergskråningen højt over Martigny-dalen og møder de første køer med kobjælder, der sender et monotont og forvirret, klangbillede gennem skoven. Arme køer! 
Så passeres rutens højeste punkt Col le Portalo, 2.040 moh. og kan nedenfor se traktørstedet Alp Bovine og de bagvedliggende høje bjerge på den anden side af Champex.

Picnic ved Alp Bovine

Alp Bovine, 1.987 moh. er et hyggeligt lille sted, hvor man foran gamle komfurer tilbereder forskellige retter til de forbipasserende. Vi har dog selv picnic med, men får alligevel lov til at benytte steders faciliteter, mod at vi køber drikkevarerne her. Efter frokost og kaffe etc. er der vist ikke mange af os, der har lyst til at løsrive sig fra dette dejlige sted - måske en lille lur presser sig på? Temperaturen har passeret 30 grader, men en let brise gør det behageligt at sidde under parasollens skygge.

Stenet sti

Men vi skal videre, og turen fortsætter forbi La Lure, hvor vi passerer en større kvægflok med flere tyrekalve, der stirrer underligt på os. De er nu ganske fredelige. Måske har de mange fluer taget temperamentet af tyrene? Måske er det for varmt til overhovedet at gøre noget som helst? Vi går nu højt over Champex-dalen og ruten går ned over en række store sten, som er vanskeligt passable for de af os med korte ben! Vi må hjælpe hinanden, men et fald kan næsten ikke undgås, så vi går forsigtigt ned. Undervejs krydses flere iskolde vandløb, hvor de forreste i gruppen har tid til at smide vandrestøvlerne og få fødderne afkølet, mens de venter på de bagerste i gruppen.

Relais d’Arpette

Så skal vi sørmere op igen - gennem uvejsom skov langs et vandfald, et shortcut, for pludselig er vi på landevejen, som fører ind til næste overnatningssted Relais d’Arpette, 1.627 moh. yderst i den vidunderlige smukke dal af samme navn.
Vi indretter os i 6-personers rum og får et forfriskende bad med gode toiletfaciliteter, inden vi får serveret en traditionel og velsmagende ostefondue.

I morgen fortsætter vi med udsigt til flere bjergtinder.