Højalpint område på Mont Blanc

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Vagabond Tours

Vi står atter op til en smuk dag, hvor solen skinner fra en helt skyfri himmel. Første stop på dagens vandring er ved la Ville des Glaciers - et underligt navn på et sted, hvor man dårligt kan se en eneste gletscher. De ligger på den anden side af bjerget eller i Italien vi lige er kommet fra!

Over Col des Fours

Byen består kun af en samling huse, hvor der drives et osteri og vi får lejlighed til at se hvorledes mælken og osteløben opvarmes og bliver til de dejligste oste. Her tilsætter man naturligvis ingen kunstige smagsstoffer til sine oste. Det er alene de mikroorganismer, der er i det græs, som køerne spiser, der via mælken og behandlingen af osten, giver smagen. De der vil, kan smage på udvalgte oste.

I højalpint område

Vi vandrer længere op ad bjerget og kommer op i et højalpint område, hvor landskabet er mere goldt. Fremme rejser en karakteristisk klippeside sig og det er der vi skal op. Ikke nogen stejl stigning, men en lang stigning. Der er ikke andet at gøre end at sætte sit eget tempo. Så kommer man op. Glem alt om at følge med de hurtigste. Lad dem blot løbe. Et sted har vandet slidt hele bjergsiden blank, så det fremstår som et helt abstrakt maleri - et af naturens små mesterværker. Nedefra kan vi skimte andre vandregrupper oppe på ryggen mod Col des Fours og efter endnu en halv times kamp mellem vilje og fysiske kræfter, når vi op på en snebunke på toppen af passet, 2.665 moh.

Eminent udsigt

Udsigten er ikke den ringeste, som vores jyske venner udtrykker sig. Den er fantastisk. Mod nord kan vi igen betragte Mont Blanc’s imponerende iskappe og mod syd en helt række takkede bjergtinder. Guiden fortæller, at han har været på rundturen otte gange tidligere, men aldrig før set Mont Blanc så klart og han ærgrer sig over ikke at have taget sit kamera med! Så vi er i sandhed meget heldige med vejret og hele turen.

En sten på varden - og vi får godt vejr!

Vi vandrer lidt ned mod Refugie du col de la Croix de Bonhomme, men stopper i krydset ved en store varde, hvor flere vandreruter mødes. Nu er det åbenbart også blevet "moderne" at sætte nepalesiske bedeflag på franske varder! Ved fælles hjælp får vi lagt endnu en sten oven på varden, hvilket skulle give godt vejr i morgen - bønner eller ej!
Efter picnic lidt nede på bjergsiden fortsætter vi ad TMB-ruten rundt om en udløber på bjerget og kommer i en bue ned til passet Col du Bonhomme, 2.329 moh. Så ligger Contamines-dalen for vores fødder og en meget lang nedtur kan påbegyndes. Først på mindre vandrestier, senere på brede stier, hvor den nøgne klippe stikker op mellem grus og rullesten. Vi følger den brusende flod Gorge ned gennem skoven og passerer Romani-broen dateret 1425, hvorunder floden har skåret en dyb kløft og hvor vandet presses igennem med stor kraft - deraf navnet Gorge. Endnu har vi en kilometer ned til P-pladsen ved kirken Notre Dame de la Gorge, hvor vi atter mødes.

Hotel Mount Joly

I solen er her bagende varmt. Skoven lær for enhver vind. I kirken er her køligt - og fredfyldt. Et øjebliks hvil - og eftertænksomhed. Så ankommer den offentlige bus, der transporterer os til Contamines, hvor vi indlogeres i 2-,3- og 4-sengs rum på Hotel Le Mont Joly. Det er et dejligt hotel med en rigtig god atmosfære, hvor værtinden har sat sit personlige præg på indretning af såvel værelser som opholdsstuen ved baren. Hjerter og edelweiss er dominerende - og læderstolene er ikke glemt.
Vin på guidens regning under middagen og endnu en kande kommer på bordet. Stemningen i vandregruppen er på sit højeste, da vores værtinde venligt gør os opmærksomme på, at her også er andre gæster, der også skal på vandring i morgen.

Glacier de Bionnassay

I dette engelskprægede hus ved man hvad der skal til af morgenmad, for at lægge en god bund før dagens vandring. Så her mangler intet.
Et par taxi bringer os frem til landsbyen La Villette, hvorfra det går stejlt op ad en lille grusvej til næste landsby Le Campel. Vi fortsætter ind i skoven - videre opad - og passerer smukke kaskader af vand, der sprøjter ned ad bjergsiden. En iskold vind fejrer ned gennem skoven og fortæller os, at vi er tæt på isen. For foden af den mægtige gletsjer Glacier de Bionnassay vælter smeltevandsstrømmen videre ned i dalen. Vi skal over på den anden side via en hængebro. Folk med højdeskræk kan gå med lukkede øjne! En efter en sendes vi over den let gyngende hængebro, og alle klarer det fint. Nogle tager sig endog tid til at stoppe op for at iagttage dette dramatiske syn midt fra broen.

Forbi Mont Blanc-banen

På den anden side af gletsjeren vandrer vi via en dal op på siden af morænekanten og har udsyn til gletsjeren, hvor den nederste del af isen ligger delvist skjult under sorte sten og grus langt under os. Isen dernede er måske omkring 40 meter tyk! På en klippeafsats finder guiden et sted, hvor vi kan spise den medbragte picnic. Senere går vi samme vej tilbage og fortsætter på den anden side af dalen og kommer frem til en smal sti på skråningen under Mont Blanc togbanen. Flere steder er der spændt jernkæder ud langs klippesiden, som vi kan holde fast i, når vi passerer de stejleste steder. Vi går op til jernbanestationen ved Mont Blanc-banen og videre op til restaurant Bellevue, hvorfra der er en fin udsigt til Charmonix-dalen og hvorfra vi tager kabineliften ned til Les Houches.

Hotel Les Melezes

Et par hundrede meter fra kabineliften finder vi turens sidste overnatningssted - Hotel Les Melezes. Vi indkvarteres på vores respektive værelser og har mulighed for at gå en tur i byen for at handle. Nogle køber souvenir, andre har forskellige oste med hjem. Det er sidste aften. Ringen omkring Mont Blanc er sluttet og under middagen tager vi afsked med guiden, der allerede i morgen har en ny gruppe, som han skal føre gennem Mont Blancs alpine have.