Busrejse til Alsace, med vin og middelalderbyer i Frankrig

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Vitus Rejser

På denne busrejse til Frankrig besøger vi området Alsace med Vogesernes bløde bakker og de maleriske middelalderbyer omgivet af frodige vinmarker.

Gennem Tyskland til Alsace i Frankrig

Neden for Vogesernes bløde bakker ligger landsbyen Riquewihr omgivet af skrånende vinmarker. Mod vest breder den lysegrønne løvskov sig op i terrænet og mod øst ses den store, flade Alsace-slette, der ender i Rhindalen på grænsen til Tyskland. Så langt øjet rækker ses imponerende marker med vinstokke - grundlaget for de berømte Alsacevine, riesling, sylvaner, gewürstraminer, pinot gris, pinot blanc, muscat samt pinot noir.

Busrejsen startede ned gennem Nordtyskland til vores frokoststed Landhaus Eden ved Soltau på Lüneburger Heide, hvor der serveredes en kold frokostanretning. Undervejs var der ro og tid til at læse en god bog eller blot nyde udsigten, mens vi sikkert blev transporteret i den behagelige 4-stjernede luksusbus frem til vores overnatningssted Hotel Eydl i Kirchheim. Næste dag kørte vi over Rhinen og ind i Frankrigs mindste region - Alsace - og passerede Strasbourg for at holde frokostpause i Obernai - en af vinbyerne på Vinruten i Alsace. Frokosten blev indtaget i byens skønne, gamle kornlager og tidligere slagtehus La Halle aux Bles i smukt indrettede lokaler. Huset ligger ud til byens torv, der prydes af omkringstående bindingsværkshuse og en statue af byens berømte datter Sainte Odile.

Mont St. Odile i Ottrott

På et klippefremspring i Vogeserbjergene ca. 750 moh. stoppede vi ved Augustinerklosteret viet til Sainte Odile - skytshelgen af et godt syn. Odile blev født blind omkring år 662 og var datter af en ilter greve i Alsace. Han ville ikke have en blind datter og sendte hende væk til opdragelse uden for hjemmet. Da hun som 12-årig blev døbt, fik hun på mirakuløs vis sit syn. Hendes yngre broder bragte hende derefter tilbage til hjemmet, men greven blev så gal over at sønnen trodsede sin far ved at bringe Odile hjem, at han myrdede sønnen.Det lykkedes dog Odile at redde broderen ved at pleje ham, og igen forlod hun hjemmet. Hun rejste rundt til forskellige steder og gemte sig bl.a. i klippegrotter, mens den gale far jagtede hende. Han opgav dog, da der faldt sten ned på ham og han blev såret. Den fromme Odile tog igen hjem, denne gang for at pleje sin syge far. Til sidst opgav greven modstanden mod sin stædige og fromme datter og grundlage klosteret på Mont St. Odile, hvor hun levede til sin død omkring 720.

Udsigt over Alsace-sletten

Inde bag klostrets mure har man fra klippekanten en helt enestående udsigt ud over Alsace-sletten og byen Obernau. En sti leder én rundt om bygningerne, der bl.a. omfatter et tårn, hvorpå der er rejst en statue af Odile, som spejder ud over Alsace. Her findes en større kirke samt flere meget smukke kapeller med mosaikker i guld samt Skt. Odiles sarkofag. I år 1050 blev hun helgen og klosteret er fortsat et valfartssted for pilgrimme med refugium, café, souvenirbutik etc.

Hotel St. Nicolas i vinbyen Riquewihr

Riquewihr er en gammel, typisk middelalderlandsby med toppede brosten og pittoreske bindingsværkhuse helt tilbage fra 1500-tallet omgivet af bymure fra både 1200-tallet og 1500-tallet. Byen bærer da også betegnelsen "En af Frankrigs smukkeste landsbyer". De smalle gader forhindrer busser i at komme ind i byen, så vi sættes af uden for bymuren og spadserer gennem byen frem til vores hotel St. Nicolas. Hotellet består af to huse på hver side af et smalt stræde. Her er værelser i begge huse og aftensmaden serveres i restauranten i det ene hus og morgenmadsservering sker i det andet hus. Bygningerne er oprindeligt beboelseshuse fra 1500-tallet. Her er ingen elevator og ad en snoet trappe når vi op til værelset. Gulvene er skæve og knirker, og væggene er ikke lydisolerede, så her er lydt. (Ørepropper er en god ide at have med). Men her er hvad der skal være og rent og pænt.                                                                                  

Riquewihr - en perle i vinmarkerne

Landsbyen Riquewihr i Alsace har alt, hvad man kan forestille sig af romantisk idyl - og så er den til at overse, hvis man blot kan komme til for dagsturisterne. At spadsere rundt i byen er som at være i et levende frilandsmuseum. Inden for bymuren er byen er ca. 900 meter lang fra øst til vest og ca. 600 bred fra syd til nord. Et godt sted at starte byvandringen er ved østporten, som går under Rådhuset - Hotel de Ville.

Vi følger hovedgaden Rue de General de Gaulle op over de toppede brosten mod vestporten. Overalt ses blomsterprydede bindingsværkshuse og ældre paladser. Først på gaden ligger Kommunikationsmuseet, der også omfatter posttransport. Museet er indrettet i den tidligere tyske hertug af Wurtemburg-Montbeliards slot fra 1540. Uden for indgangen står en dobbeltdækker diligence og man kan sagtens forestille sig det mas, der har været med at få dette hestetrukne monstrum ført sikkert over ujævne veje. Udenfor på slotsmuren ses familiens våbenskjold samt en mindetavle om hertugens fødsel i 1487.

Bymur, klokketårn og fangehul

Hovedgaden er spækket med souvenirbutikker, delikatesseforretninger, caféer og restauranter samt en del vinhuse. Det indbyder til indkøb, men da det er en turistby er priserne også derefter (læs ikke helt billigt!)I de tværgående sidegader, hvor de fleste er lige så pittoreske som hovedgaden finder vi flere spændende bygninger samt såvel en katolsk som en protestantisk kirke. For enden af hovedgaden ligger klokketårnet Dolder og udgør en det af den vestlige port. Tårnet indgår i byens mur og forsvarsanlæg og blev bygget mellem det 13. og 18. århundrede. I tårnets museum kan man se hvorledes hertugerne gennem tiderne kunne forsvare byen. Fra toppen af tårnet er der en smuk udsigt ud over Riquewihrs røde tage, de omkransende vinmarker og Alsace-sletten. Som en del af bymurens nordvestlige hjørne rejser det femkantede "Tyvenes Tårn" sig. Tårnet blev bygget i begyndelsen af 1300-tallet og her kan man endnu se et gammelt fangehul og torturredskaber samt et vagtrum, hvor fangerne blev forhørt.

En bymur fra 1200-tallet

Følg byen rundt langs den udvendige nordlige bymur fra 1200-tallet og bliv overrasket over hvor højt og solidt man kunne bygge allerede dengang. Her havde man fine udvendige fald fra toiletterne øverst oppe. Ved murens nordøstlige hjørne går en markeret vandrerute op ad en stentrappe gennem vinmarkerne. Hvor trapperne ender følger vi grusvejen til højre og kommer ud på asfaltvejen over byen.

Vinmarkerne omkring Riquewihr

Vi følger denne og holder hele siden til venstre. Så kommer vi højt over Riquewihr og kan overskue hele landsbyen fra vinmarkerne, hvor vinbønderne har travlt med at klippe vildskud og binde de vinbærende grene op. Smalle traktorer, der netop kan passere mellem vinstokkene, har travlt med at sprøjte. Små skilte langs vinmarkerne fortæller at markerne tilhører Domaine Dopff – et af byens store vinhuse.

Fra toppen af ruten har vi et fint udsyn til nabobyen Zellenberg, der ligger ca. 2 km fra Riquewihr på en 285 meter høj bakke og den bagvedliggende Alsace-slette. Bagerst ses skyggen af Schwarzwald-bjergene på den anden side af Rhindalen i Tyskland. Fortsæt ad landevejen gennem skoven til venstre og vi er tilbage ved vestporten med gitterport i træ - en af Europas ældste.

Næsten alene med en stork

Har man ikke mod på selv at spadsere turen kan den gøres med byens turisttog - Petite Train. Er her menneskefyldt i dagstimerne, er her til gengæld fuldstændigt "dødt" efter kl. 20. Man kan naturligvis efter middagen på hotellet gå ind på en af de andre åbne restauranter og nyde endnu et glas liflig vin eller spadsere en runde i byen. På en af aftenturene ser vi en stork lande på P-pladsen og ville "snige" os ind på den for at få et nærbillede, men til vores overraskelse kommer storken spankulerende hen til os - tam som den er. Den hvide stork er symbolet på Alsace og her er nu så mange, at storken ikke længere er i fare for at uddø. Hvert år drager storken sydpå til Afrika, men vender tilbage til Alsace næste forår for at sætte nye kuld i verden.

En af feriens udflugter går til Colmar.

Se Tv-program i fuld længde (classic): Anne-Vibeke Rejser – Efterårscamping i Alsace (2013)