Med skib til Torshavn og ud i naturen

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Smyril Line

På denne ferie på Færøerne sejler vi til disse forblæste nordatlantiske øer og besøger Thorshavn inden vi tager på tur ud i landskabet.

Med Smyril Line til Færøerne

Der er dem som påstår, at den eneste rigtige måde at komme til Færøerne på er via søvejen. Og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. At se disse 18 små vindblæste øer dukke ud af Atlanterhavets intet er et betagende syn. Vi er taget til Hirtshals hvorfra Smyril Lines skib MS Norröna sejler til Færøerne og Island året rundt og snart er vi på åbent vand og lægger landkendingen bag os og går på opdagelse på skibet. I receptionen har vi fået kabine-kort til vores kahytter, og skal de næste 38 timer - to overnatninger - rejse over Nordsøen til Nordatlanten - og det kan få pulsen ned. At få pulsen ned det har mere end 70.000 passagerer på årsbasis prøvet.
Så længe solen skinner, er det om at indtage soldækket i en lun liggestol og suge den friske luft til sig. Når mørket falder på eller vinden er for skrap, kan vi hygge os i en af skibets barer, benytte cafeteriet eller restauranten, mens børnene kan lege i det særlige børneafsnit. 
Efter al den gode mad kan vi lade os svede igennem i et af motionsrummene eller tage en dukkert i svømmepølen. Her er alt hvad vi kan forvente af et moderne skib incl. biograf, diskotek, spillehal, shopping-arkade, familie-TV-rum o.m.a.

Havets fugle

Det meste af den efterfølgende dag bruger jeg til at spejde efter søfugle i Atlanterhavet. Og så gjorde det heller ikke noget om en hval kom forbi! Men fugle har vi ombord. En gruppe svaler glemte "at stå af" i Hirtshals og er fulgt med skibet. De ser allerede noget trætte ud og slår sig ned ved de vandpytter, som nattens regn har efterladt på soldækket, for at drikke.
I horisonten kan vi skimte omridset af nogle fjerntliggende øer - Shetlandsøerne - og næppe har vi passeret dem, før vi ser både kjover og suler svæve omkring Norröna. Vi ser også lomvier og lunder, men på lang afstand.
Den friske søluft skærper appetitten og da vi nu er på vej mod Færøerne, hvorfor så ikke prøve lidt færøske specialiteter som tørfisk, tørret hval, hvalspæk og lufttørret lam, der naturligvis skylles ned med færøsk snaps? 
Er det ikke lige livretten - man kan vænne sig til meget - kan man i stedet kaste sig over den store buffet i Norröna Buffet-restaurant eller bede om a la carte i Restaurant Simmer Dim.

Ankomst til Torshavn

Jeg har virkelig slappet af på turen i Atlantens blide bølger og står denne morgen tidligt op for at nyde indsejlingen til Torshavn. Men en pibende nordlig vind med byger pisker i ansigtet på mig, da jeg træder ud på soldækket. Solen er ved at stå op og først inde i selve havnen er der så meget læ, at vi kan være på soldækket og se byen med halvøen Tinganes midt i havnen. 
Norröna ligger til kaj lige ved Havnar Skansi - Torshavns Fæstning - der blev bygget i 1580 for at kunne forsvare byen mod datidens sørøveroverfald.

Byvandring i Torshavn

Hotel Føroyar ligger smukt i terrænet højt over Torshavn og her får jeg et værelse med udsigt ned mod centrum. Men ikke nok med det. Lige uden for mit vindue har Færøernes nationalfugl tjaldur lagt sine æg godt kamufleret blandt andre sten, og strandskaden bliver da også "hidsig" og skræpper op, da jeg viser mig ved vinduet. Fuglens moderfølelse over for æggene er dog større end frygten for mig og den er straks tilbage på æggene, når jeg fjerner mig. Fugleliv på tæt hold! 
Vi spadserer ned mod centrum og passerer bl.a. en flok gæs, der græsser blandt gul blomstrende engkabbeleje, Færøernes nationalblomst.

Tinganes

Halvøen Tinganes deler havnen i hhv. trafikhavnen, hvor bl.a. den smukke skonnert Nordlysid ligger, og fiskerihavnen med værftet på den anden side. Det var her på Tinganes, at folk valfartede til i middelalderen for på demokratisk vis at træffe beslutninger på Altinget. De oprindelige bygninger fra 1100- og 1200-tallet blev ødelagt af en brand i slutningen af 1600-tallet, men er siden blevet genopført i så oprindelig stil som muligt.
Vi bevæger os op ad gaden Gongin og passerer en række nænsomt renoverede sorte træhuse - mange med græs på taget - der med deres små haver og pittoreske beliggenhed er ganske smukke at spadsere i mellem.

Torshavn byder på meget mere

Efter den guidede tur spadserer jeg forbi havnekirken fra 1788, der nu er Færøernes domkirke og går langs det sydlige havnebassin Vestaravag til værfter og videre ned mod fiskerihavnen, hvorfra der er en glimrende udsigt til Tinganes. På turen ses også en række gamle, stortjærede bådehuse. Tilbage i centrum "bestiger" jeg Kongemindet, som også er et fint udsigtspunkt med en basaltobelisk på toppen, rejst til minde om Kong Christian IX's besøg i 1874. På vejen derop passeres skulpturerne der viser den hårdtarbejdende færing , som slæber tørv hjem efterfulgt af sin kone som bærer mælken. Jeg følger vejen ud af byen og passerer et stort moderne indkøbscenter, stadion og idrætsparken, inden jeg når frem til Nordens Hus. Dette spændende og meget moderne kulturhus blev bygget i 1983 og benyttes til udstillinger, koncerter, teater, kongresser m.v. og har også en udmærket restaurant. På min korte tid i byen har jeg naturligvis kun haft mulighed for at se en brøkdel af hvad Torshavn kan tilbyde turisten. Og hvad omegnen rummer, fik jeg en lille smagsprøve på, da jeg en morgen stod tidligt op og spadserede en tur op i fjeldet til Kongevaderne. Udsigten var betagende.

Udflugt til Gjogv

Men det skulle de kommende dage blive endnu mere betagende. Vi har allieret os med Tora Tourist Traffic, der arrangerer guidede ture på øerne, og først går turen nordpå op langs den østlige side af Streymoy, Færøernes største ø, hvor hovedstaden Torshavn også ligger. Allerede efter få kilometer kan vi fra Nordadalsskard se den sydvestlige ø Koltur og længere fremme er vi højt oppe over fjorden Kollafjørdur, hvor MS Norrøna kan ligge til, når vejret i Torshavn ikke gør det muligt at komme i havn der. Vi passerer høje fjelde og kører ned langs sundet Sundini mellem Streymoy og Eysturoy, hvor vi besøger den nedlagte hvalfangerstation ved vid Air. Det var først så sent som i 1960’erne at hvalkogeriet stoppede. Maskiner, kar og gamle bygninger står her fortsat og forfalder langsomt.

Vandfaldet Fossá - det største på Færøerne

På den anden side af broen, der fører over til Eysturoy, fortsætter vi nordpå og ser Færøernes største vandfald, det 140 meter høje Fossá. Vi får at vide, at der ingen vand er i fossen i dag! - Så bare vent til det har regnet kraftigt, så skal I se det bruse, bliver det sagt.