Alpbachtal i Tyrol

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Østrigs Turistbureau

Et ideelt skiområde for børnefamilier samt et alpint område til børn og begyndere. Masser af ryddede vandrestier, langrendsløjper og guidede sneskoture m.m. Det måtte vi bare prøve.

Reith im Alpbachtal

Vi tager med SAS til München og derfra med bus/taxa til den lille hyggelige by først i Alpbachtal - Reith. Her indlogeres vi på et af de mange familiedrevne hoteller – Hotel Stockerwirt.
Et par minutters gang fra hotellet findes skiudlejningen og derfra et par skridt op til en gondol, der på syv minutter løfter os 570 meter op til Reiterkogel, 1.260 moh. Umiddelbart ved siden af gondolen findes to små lifte til børn og voksne nybegyndere.
Oppe møder vi de mere øvede både børn og voksne. Pisterne ned herfra er mærket røde - dvs. middelsvær.  Fra toppen glider vi ned til et lille træk, som bringer os lidt længere op ad en øvebakke - Hochlift, 1.280 moh. - bestemt også for begyndere, hvor faldhøjden blot er 50 meter. Ingen behøver at glide hele vejen - de 2,1 km - ned i dalen. Man kan blot tage gondolen ned igen. Det ideelle er, at alle kan være med oppe på bjerget. De urutinerede kan boltre sig på øvebakken, medens de dygtigere kan løbe ned i dalen.
Husk at det (næsten) aldrig er for sent at lære noget nyt. Her i området har man udviklet konceptet SKI ALIPN 50 PLUS for de, der kommer sent i gang eller skal have genopfrisket de tidligere skifærdigheder. 
Fra pisten har vi et fint udsyn ned i dalen, hvor byen Reith ligger med kirken som den dominerende bygning. Vi kan også se længere ind i Alpbachtal mod byerne Alpbach og Inneralpbach.
Og så er det bare om at få fart i skiene. Nogle i små rappe sving, andre i lidt større bløde kurver. For her er plads nok til alle. Pisterne er bredde uden smalle korridorer/flaskehalse og så er her ikke overrendt med skiløbere.      

Alpbach og Wiederbergerhorn

Efter en god nats søvn kan vi gå ombord i en større morgenmadsbuffet, hvor der ikke mangler noget. Og i modsætning til mange andre steder der serverer æg - oftest sten hårdkogte - kan vi her selv få lov til at koge vores æg. Forskellige mælkeprodukter, flere slags brød, pålæg og marmelader samt frugt - ingen bør gå sultne herfra.
Da lifterne åbner kl. 10.00 tager vi ind til Alpbach, hvor gondolen på 12 minutter bringer os 1.020 meter op til 1.850 moh. Det er et helt vidunderligt syn der møder os oppe ved endestationen. Først og fremmest det mægtige bjerg Wiederbergerhorn, 2.128 moh, der rejser sig spidst i modlyset. Omkring os er der snedækkede bjergtoppe først og fremmest bjergkæden Zillertals-alperne.
Mange har fået den gode ide at tage med herop, men på få øjeblikke er folk spredt på pisterne. Og her er flere gode muligheder. I alt er her 16 forskellige nedfarter med sværhedsgrad rød eller sort (middelsvær/svær). Her findes ingen grønne eller blå pister , så man skal helst have haft ski på tidligere!
Vi glider ned til Hornbahn, der er den gondol, der bringer os højest op mod Wiederbergerhorn, 2.025 moh. Her på sydsiden af bjerget kan vi se langt ind i inderdalen i Alpbachtal. Fra toppen kan vi vælge enten en sort eller en rød nedfart og jeg skilles for en kort stund fra mine venner, da de foretrækker den sorte og jeg lige skal prøve den røde først. Men pisterne løber sammen længere nede og vi mødes igen. Området er i øvrigt ikke større end man sikkert vil rende på hinanden, hvis man kommer lidt væk i perioder.
På den anden side af Alpbachtal ses Gratlspitze, 1.899 moh, der rejser sig som skarpe klipper med bratte, nøgne klippesider. Måske noget for bjergklatrer , men skiløb her er umuligt.

Melchermus på restaurant Zirnalm

Efter dagens skiløb spiser vi på restaurant Zirnalm - et traditionsrigt østrigsk spisested. Under indtagelse af en tre-retters middag er en ældre bondekone og hendes mand i gang med at tilberede "melchermus" over den åbne ild i restaurantens pejs. 
En stor støbejernspande gøres varm i bålet og fedtes ind. Så kommer ingredienserne i og der piskes som en gal i panden, så dejen kommer til at hænge sammen.
Varmen fra det åbne ildsted er til at mærke - selv for os der sidder lidt derfra. Men konen arbejder nærmest med hovedet helt inde i varmen. 
Resultatet er en smagfuld ret - mest som vi kender det fra en pandekage/klatkage og med lidt syltetøj glider smagsprøven fint ned

Sneskotur i Brandenbergtal

I dag tager vi med på en guidet sneskotur langs Kaiser Ache. For flere af mine venner er det første gang de skal prøve det, men ingen har besvær med at gå med snesko. 
Hvor er det skønt at kunne kombinere ferien på pisterne med en større naturoplevelse og den fred, der hviler i skoven her. Vandets rislen i floden og fuglenes kvidren er det eneste vi hører, når vi står stille.
Vi vandrer langs floden og da jeg vil tage et billede af den omkringværende idyl, basker pludselig en musvåge op lige et par meter foran mig og flyver over i skoven på den anden side af floden. Den har sit bo neden for på flodbrinken, hvor den er i gang med at fortære sit seneste bytte - en kanin. Hårene er pillet af og ligger spredte i sneen. Kødet fra de nu plukkede ribben er væk og nu er der blot lidt indvolde tilbage. Ved siden af ligger et andet forråd. Et egern samt en spætte dybfrosset i sneen. 
Vi går videre og hører lidt om hvorledes der gennem tiderne har været skovindustri her, hvor floden blev benyttet til at fragte tømmeret ud af skoven. Et ikke ufarligt arbejde, som kun måtte udføres af unge, ugifte mænd, der ikke havde forpligtet sig med kone og børn. 
Skovdriften har fortsat stor betydning og konflikter mellem skovdrift og jagt findes også her. For at holde dyrene fra at nippe de friske nye skud på træerne fodres vildtet gennem hele vinteren. Her findes kronhjort, muflon og i særligt strenge vintre tvinges den sky og sjældne bjerggemse ned fra bjergenes tinder for at søge føde i de dybe skove.
Ved Kaiser Klamm - en smal canyon i bunden af dalen - går vi over en bro til den anden side af floden. Kaiser Klamm er en af de mest søgte vandreruter om sommeren, hvor kløften er tom for vand og hvor man kan vandre gennem den med de høje lodrette klippevægge på begge sider af sig.
Ved Kaiser Jagthütte, hvor der er en lille udstilling af skovens dyr, får vi lidt at varme os på, inden vi fortsætter turen langs floden ud af Brandenbergtal.

Andre aktiviteter

Alle pisterne blev udforsket forleden dag – selv de sorte! – og efterhånden bliver jeg helt rutineret i det lidt hurtigere løb.
Men her er også andre aktiviteter. Vi møder ikke så få, der er mere til paragliding end til skiløb. Godt belæsset med udstyret på ryggen tager de op med gondolen. Folder skærmen ud på sneen under de flestes bevågenhed, samler trådene og afventer det rette øjeblik. Så tages et par skridt ned ad bakken, medens sejlet stryger til vejrs og fyldes med vind og efter endnu et par skridt hænger manden i luften og leder efter opdrift.

Langrend

I hele området, der dækker 10 mindre byer, findes tilsammen mere end 130 km langrendsløjper. 
Selv fik jeg ikke prøvet nogle af disse, men de af mine venner der gjorde, fandt løjperne omkring Reith besværlige, da man skal passere flere bil-veje på ruten.
Inderst i Alpbachtal findes løjper på 2 x 10 km, dem vi skal prøve næste gang.

Snowboard

To af mine venner, Andreas og Søren, har besluttet at afprøve Wiederbergerhorn på snowboard. For egne kræfter går de op ad ryggen på bjerget og er efter ca. ½ time oppe ved udgangspunktet. 
Og så kommer de. Susende nedad i store S-sving pløjer brættet sig ned i den bløde sne. De hører intet andet end en svag susen, når de skærer sig gennem sneen. Mange har prøvet det på bjergets nordside – hvorved de kommer ned til liftsystemet igen, men Andreas og Søren har fået mod på mere. Fedt! 
De kravler op igen og tager turen ned på sydsiden af bjerget i helt jomfrueligt sne. Der kan jeg ikke se dem.

Om området

Alpbachtal er ikke lige ideelt for begyndere over det hele, men holder man sig til de for begyndere reserverede områder, er muligheden for at lære "kunsten at styre brædderne" ret så gode.
Alpbachtal er et relativt lille område, hvilket afspejles i særdeles attraktive priser. Og så er dalen ikke så overrendt som de større områder f.eks. Zilleretal i nabodalen.
Er du en rutineret skiløber er området et besøg værd for en kortere ferie - f.eks. en forlænget weekend - men er du begynder, ja så afsæt en hel uge.