Karon Beach - et populært danskerområde på Phuket
Log ind Log ind
Karon Beach - et populært feriemål Phuket

Karon Beach - et populært feriemål Phuket

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Spies

Karon Beach på den Thailandske ferieø Phuket, er kendt for sine mange gode restaurenter og hoteller. Prøv både det lokale og det internationale køkken og prut om priserne i en af de mange gadebutikker

Aage Krogsdam

Aage Krogsdam

Tilføj favorit

Fire stjerner - 100 meter fra stranden

De fleste mennesker kan godt lide komfort, når de rejser til et fremmed land og skal bo der i en eller flere uger. De mange hoteller er vældig populære blandt de tusinder af danskere, der hvert år valfarter til det varme land med de dejlige strande og venlige mennesker.

Det er for børn

Hotellet består af to dele, nemlig en familieafdeling med superior-værelser og en voksenafdeling med deluxe-værelser og club-værelser. I familieafdelingen er der et stort svømmebassin med børnesektion samt et separat bassin for børnene, solstole, parasoller og gratis håndklæder, samt legepark og restauranter.

Ro til de voksne

Voksenafdelingen henvender sig kun til gæster over 18 år. Her findes også en flot svømmebassin, solstole, parasoller og gratis håndklæder. Ved det store rene svømmebassin, hvor der også var en spa er der pool-/snackbar. På hotellet er der internetadgang fra stationære computere samt trådløst internet i lobbyen mod betaling.

Billigt tøj i høj kvalitet

Fra hotellets indgangsportal går vejen cirka 100 meter stejlt ned til strandpromenaden. Herfra er der igen kun få hundrede meter - enten man går til højre eller venstre - før man befinder sig i et pulversende bymiljø, hvor de travle butiksejere hele tiden forsøger at lave en handel med dig, hvad enten det er i en tøjbutik, en souvenirbutik eller massage mod dårlig ryg, ømme muskler, ben, manicure m.v. Der findes et utal af skrædderforretninger, hvor du for under 1.000 kr. f.eks. kan få syet en dejlig habit af høj kvalitet i kashmir uld. Det tager kun tre dage. Husk at prutte om prisen alle steder, da det hører med til kulturen her og er lidt af en sport. Du skal blot respektere thaiernes måde at handle på - og det kan være ret fornøjeligt. 

Tæt trafik på to hjul

Trafikken er tæt i den lille bys gader og mere end halvdelen af befordringsmidlerne består af scootere. Den lokale befolkning kører i de fleste tilfælde rundt i ret halsbrækkende tempo mellem bilerne og ofte uden styrthjelm. Ikke helt ufarligt. Der findes over 200.000 scootere på øen Phuket, der er på størrelse med Bornholm. Derfor fylder de meget i trafikken og desværre sker der mange ulykker med scooterne. Derfor fraråder guiderne på stedet de danske gæster at leje scooter, selvom det er fristende, men det er simpelthen for risikabelt.

Med lokal "bus"

Vi prøvede i stedet en lokal bus på en tur til Phuket by. I hotellets reception fik vi oplyst, at der en gang i timen gik en "bus" lige uden for hotellet til øens største by cirka 15 km. fra vores hotel på Karon Beach. I den kvælende fugtige varme - 36 grader - troppede vi op ved den travle strandpromenade over for hotellet og efter at have ventet i cirka 15 minutter, kom en lastbil med overdækket lad. Den stoppede og vi kravlede ombord og satte os på træbænken langs den ene side af "bussen". Der var endnu en træbænk på den anden side og en lidt lavere i midten af ladet, som i løbet af de næsten 10 minutter blev fyldt op af lokale beboere - flere af dem med indtil flere plastikposer fyldt med personlige ejendele. Herfra gik turen ud og ind på den overfyldte vej mod Phuket. Omkring to kilometer før vi nåede byens centrum stoppede "bussen" og chaufføren kom rundt op krævede 30 bath per person for turen (cirka 6 kr.).

De mange restauranter

De to små byer Kata og Karon byder på mange restauranter, hvor der dels servers lokale retter med masser af fisk, skaldyr, grøntsager, frugt og ris. Men også det internationale køkken er i top på en række restauranter, og begge køkkener er en kulinarisk oplevelse. På flere af restauranterne er der dagligt happy-hour med billige drinks, og ligeledes er der dansemusik på flere af stederne.

Fakta om Thailand

Hovedstaden i Thailand er Bangkok. 

Befolkningstal: Ca. 69 mio. 

Areal: Ca. 513.120 km². 

Afstand fra Danmark: Ca. 8.813 km til Bangkok.

Mest besøgte attraktioner: Badeferie i set sydlige Thailand og byerne i nord med paladser og hellige templer. Thailand har også flere spændende nationalparker.

Mere information:

Rejsebureau: Spies

Turistinformation: Thailand