Oman - et sultanat på Den Arabiske Halvø

Sultanatet Oman ligger på den nordøstligste side af den arabiske halvø og er ca. fem gange så stort som Danmark og har knap fem millioner indbyggere, hvoraf næsten en tredjedel er fremmedarbejdere.

Fredelig paladsrevolution

Sultan Qaboos afsatte i 1970 sin far ved en fredelig paladsrevolution. Indtil da havde landet i mange år været isoleret fra omverdenen og indadtil været splittet mellem kystområdet med hovedstaden Muscat og ørkenens stammefolk, der ofte lå i indbyrdes strid. Sultan Qaboos har bilagt de interne stridigheder, så sent som i 1990, hvor ham med engelsk hjælp fik nedkæmpet det sidste oprør, som var i den sydlige region Dhofar.

Gratis ydelser fra staten

Der er fundet olie og gas og indtægterne herfra bruges til landets modernisering. Med hjælp fra en massiv import af udenlandsk arbejdskraft fra især Indien, Pakistan og Bangladesh er der bygget veje, havne, lufthavne, hospitaler, skoler og universiteter. Der bygges stadig meget, så landet nogle steder opleves som en stor byggeplads. Indbyggerne betaler ikke skat, sundhedsvæsenet og al uddannelse er gratis. Vand er en knap ressource, så kystbyerne har store anlæg til afsaltning af havvand. Hvor der ikke er ledningsnet til vandet, distribueres det i store lyseblå tankbiler, som leverer det til husstandstanke eller til indbyggernes dunke og spande. Vandet er gratis.

Hurtig modernisering

For at fremme den nationale identitet restaureres gamle borge, oldtidsminder udgraves og moderne museer fortæller om landets historie, natur og geologi. Trods den hurtige modernisering gøres der meget for at bevare landets kultur, mange også mænd bærer den traditionelle dragt, hvilket er en pligt for alle offentlig ansatte.

På en næsten 2.000 km. lang rundrejse oplevede vi landets natur og kultur på nærmeste hold.

Sandræs i Wahiba-ørkenen, Oman

Wahiba ørkenen eller Wahiba Sands er en sandørken i den sydøstlige del af Oman. Den dækker et areal, der er næsten dobbelt så stort som Sjælland og når i syd helt ud til kysten. Sandklitterne er op til 100 meter høje og det fine, rødgule sand skaber et helt specielt lys over landskabet.                            

Vi kørte ind i ørkenen ved byen al Mintirib, hvorfra der var 40 km. til ørkenhotellet. Her kom de store Toyota 4x4 landcruisere rigtig til deres ret og den omanske chauffører demonstrerede sin evne i off-road kørsel. Vi fik en fantastisk gang "sandræs" med ture op og ned og på kryds og tværs af de stejle sandskrænter. Der er slalomkørsel, så bilen foran dæntge os bagved kørende næste til med sand og vinduesvaskeren måtte i gang. Efter 10 minutter havde både vi og chaufførerne moret os nok, så de fandr et noget mere jævnt terræn til resten af turen.

Ørkenens farvespil

Først på aftenen kørte vi op på en af de høje klitter for at se solnedgang over ørkenen. Det er en særlig oplevelse, fordi lyset svinder så hurtigt og ørkenens farver ændrer sig dramatisk.
Mange af os valgte at gå eller rutsje ned ad den stejle klit, hvor sandet visete sig at være så blødt, at vi sank i til op over anklerne. Selv om vi skyndt os, blev det helt mørkt inden vi nåede tilbage til hotellet.                                                                                                                        

Overnatning i beduintelte

Hotellet "1000 Night Camp" ligger i en dal omgivet af klitter, der er 60-70 meter høje. Hotellet består af beduintelte i klynger med 8-10 telte og for hver klynge er der en bygning med fire rum med brusere og toiletter.  Her er gulvtæppe, elektrisk lys og to senge i teltene, og hotellet har både en god restaurant samt swimmingpool. Når man har sovet én nat på hotel "1000 Night Camp", har man oplevet "1001 nat".

Og lidt mere ræs

Næste morgen gik turen tilbage til al Mintirib og på vejen lykkes det chaufførerne at finde et par rigtig gode steder, så vi fik en ordentlig gang "sandræs" igen og bliv rystet godt sammen fra morgenstunden.