Tbilisi - Georgiens gamle, farverige hovedstad

Tag med når vi spadserer rundt i både den gamle bydel og i den helt moderne.

Den gamle bydel i Tbilisi

I dag er Georgiens hovedstad Tbilisi en multikulturel og dynamisk by på grænsen mellem Europa og Asien med alle de forskellige påvirkninger som handlen på Silkevejen har givet gennem århundreder. Krige mellem landets forskellige klaner samt senere invasioner af bl.a. mongoler (Djengis Khans horder i 1200-årene), persere, tyrkere (osmannere i 1400-årene) samt russere (bolsjevikkerne fra Sovjet), har også sat sig varige spor. Kristendommen kom til Georgien allerede i 337 og i dag er her både georgiske- og ortodokse kirker samt romersk katolske kirker ligesom her er en moské og en synagoge. Alle trossamfund lever fredeligt med hinanden, hvilket georgierne er stolte af. 
Vi spadserer fra det centralt beliggende Hotel Sharden gennem Tbilisis tæt befolkede gamle bydel med stejle og smalle gader, der snor sig op ad bjergsiden. Oppe bag hotellet ses beskadige huse der holdes oprejst med stilladser efter seneste jordskælv. Vi kommer forbi traditionelle stenhuse, hvor folk handler i de små butikker eller nyder en forfriskning ved en af de mange beværtninger, og ser huse med mangefarvede træbalkoner. Undervejs passeres flere gamle kirker - nogle af dem er genopbygget efter at perserne rev dem ned. Biltrafikken er intens selv i Tbilisis gamle bydel og manglen på fodgængerfelter, gangbroer og tunneller gør, at vi nærmest må springe mellem bilerne for at komme over gaden.

Metekhi-kirken

På den guidede byvandring krydser vi floden Mtkvari for at se nærmere på Metekhi kirken fra det 13. århundrede, der er placeret på en klippe over floden. På samme klippe, der er et af de vigtigste steder i byen, ses Kong Vakhtang Gorgasili (446-502) på sin hest spejde ud over det Tbilisi som han grundlagde. Fra klippen er der fin udsigt mod Narikala-fæstningen, der ligger højt på bjerget over det gamle Tbilisi, ligesom der er udsigt mod hovedstadens nyere bydele med præsidentboligen samt administrationsbygninger opført i helt moderne arkitektur.

Sioni katedralen

Tilbage i den gamle bydel spadserer vi gennem flere smalle stræder og ser bl.a. en forstørret statue af en miniaturefigur i bronze af en Tamada (toastmaster) fra det 8. årh. f.Kr. Originalen, der blot er et par cm. stor, ses på Nationalmuseets store antikke samling. Traditionen med at holde taler ved festlige lejligheder holdes fortsat i hævd. Efter et interessant besøg i synagogen ser vi Sioni katedralen oprindeligt fra 7. årh., men væsentligt udbygget i 12. årh. Katedralen er opkaldt efter Zion-bjerget i Jerusalem og er blandt de helligste steder i Georgien. Her opbevares et helligt kors for St. Nino, den unge kvinde som førte kristendommen til landet i år 337. Katedralen er meget smuk med dekorerede hvælvinger, imponerende kuppel med freskoer og ikke mindst en interessant ikonostas (billedvæg) fra midten af 1800-tallet. 

Narikala-fæstningen og en eminent udsigt

Vi spadserer over Fredsbroen, der er en gangbro opført i 2010 og som skal symbolisere Georgiens overgang fra fortiden til en bedre fremtid. På den anden side af Mtkvari floden kommer vi ind i den moderne Rikhe Park, der tidligere var hvilested for kamelkaravanerne fra Persien, men som i dag har bølgende fontæne, skulpturer og fine blomsterbede. Rikhe Parken domineres af en helt moderne, rørlignende bygning som indeholder et kunstcenter samt administration. Fra parken tager vi svævebanen op mod Narikala-fæstningen. Svævebanen krydser over Mtkvari floden og efter et par minutter er vi oppe på bjerget, hvorfra der er en formidabel udsigt ud over hele Tbilisi. På toppen af dette bjerg står Moder Georgien og våger over Tbilisi. Den 20 meter høje aluminiumsstatue af en kvinde i nationaldragt blev rejst i 1958 og har i den ene hånd en skål vin for at hilse på dem, der kommer som venner, og i den anden hånd et sværd som kan bruges mod dem, der kommer som fjender. Da vi atter løsriver os fra udsigten, fortsætter vi ned forbi Narikala-fæstningen, der blev opført i mursten omkring 360 e.Kr. af perserne og senere udbygget i 1500-årene. Et jordskælv i 1827 lagde fæstningen i ruiner og i dag ser den fortsat noget beskadiget ud. Der er ikke meget at se inde i selve fæstningen udover et tidligere fangetårn.
Neden for bjerget kommer vi til de tyrkiske svovlbade (hammam-bade) under de gamle buede murstensbygninger fra 1600-årene. Fra de underjordiske kilder springer der hver dag tre millioner liter vand! Netop her ses en statue af jagtfalken, der forårsagede at Tbilisi blev grundlagt.

Vandfald og spændende arkitektur midt i Tbilisi

Vi har eftermiddagen på egen hånd, hvor nogle prøver de op til 47 grader varme hammam dampbade og får en opstrammende, tyrkisk massage. Selv spadserer vi forbi den smukt dekorerede facade med klare blå klinker med to små minareter, der minder om en moské, og ind i den skyggefulde kløft bag den botaniske have og følger floden ind til byens store vandfald - Leghvtakhevi.
Senere følger vi hovedgaden til Fredspladsen (Freedom Square), der har haft mange forskellige navne bl.a. Lenin Square ind til 1990. Dengang stod her en statue af Lenin, men den er i dag udskiftet med en 35 meter høj søjle, hvorpå der ses en forgyldt statue af Skt. Jørgen og dragen. Monumentet for Frihed og Sejr står midt på pladsen foran byens rådhus fra 1820'erne, der tidligere var en politistation. Det er også her på Fredspladsen at vi finder byens turistinformation, der meget velvilligt udleverer gratis brochurer, bykort etc.

Vi følger en af byens store boulevarder Rustaveli Avenue med smukt klippede træer hvorunder den intense trafik bevæger sig. Her er eksklusive forretninger, hoteller, operahus, teatre, museer og flotte nyklassiske bygninger - der ser ud som om de var hentet direkte fra Paris. Enkelte steder er der lavet gangtunneller under den travle gade, så man kan komme helskindet over på den anden side. 
Interesserer man sig for arkitektur/shopping kan denne boulevard anbefales. Vi når Rose Revolutions Pladsen, opkaldt efter den fredelige Rose Revolution i november 2003. Her ses mere spændende arkitektur - både ”tung” russisk og helt moderne højhuse, hvor glas dominerer. Efter Rose Revolutionen blev meget anderledes i Georgien. Korruptionen i politikorpset blev minimeret og politiet har fået nye bygninger med glas, så alle kan se hvad der foregår. Bureaukratiet, der var udbredt i sovjettiden, er afskaffet og intet i kommunalt eller statsligt regi tager mere end ”fem minutter”. Georgien er i dag et effektivt og meget vestligt orienteret land. 

Tbilisi - den nyere bydel

Der er gået en god uges tid, hvor vi har været på rejse i Svaneti regionen i det nordvestlige Georgien og har undervejs besøgt kirken i den gamle kongeby Mtskheta, grottebyen Uplistsikhe, Stalins Gori, katedraler og klostre i Kutaisi, Mestia med de mange enkeltstående forsvarstårne og middelalderbyen Ushguli i Kaukasusbjergene, og nu er vi tilbage i Georgiens farverige hovedstad.

Nationalmuseet i Tbilisi

Vi bor fortsat på Hotel Sharden og spadserer denne formiddag hen til Georgiens Nationale Museum, der har den største samling af genstande fra den georgiske kultur. Her findes et overflødighedshorn af smukke guldsmykker og andre fund fra arkæologiske udgravninger samt unikke sølv- og guldsmedearbejder fra den byzantinske periode i form af ikoner, kors og relikviegemmer. Vi ser et arkæologisk skatkammer med bl.a. mere end 600 guldsmedearbejder fra år 800 f.Kr. til det 4. århundrede e. Kr. Her er uvurderlig kunst og kunsthåndværk som også omfatter antikke ting inspireret af samhandlen med Romerriget, der jo fik varer via Silkevejen til Kina. 
I afsnittet "Georgiens Stenalder" kan vi følge menneskets udvikling i og uden for Afrika. Tæt på Tbilisi har man fundet kraniet af en 1,8 mio. år gammel homo – det ældste fund af vores forfædre uden for Afrika.
Til museets mere dystre udstilling hører fortællingen om Sovjets besættelse af Georgien. Her ses bl.a. en togvogn som transporterede fanger til Sibirien. Anderledes tænkende blev af bolsjevikkerne dømt til døden eller forvisning. Under Sovjettiden blev omkring 80.000 skudt og ca. 400.000 deporteret, ligesom der under 2. Verdenskrig blev dræbt mere end 400.000 mennesker fra Georgien.

Loppemarked ved Mtskhari-floden

Mere fredeligt er det at spadsere rundt på loppemarkedet omkring 9. Marts Pladsen mellem de mange boder og marskandisere som blot har bredt et tæppe ud på fortovet for at sælge deres gamle og ”antikke” ting. Men her findes også kunsthåndværk som f.eks. sølvbeslåede drikkehorn, broderier og filtarbejder, ligesom her er en stor udstilling af malerier.

Sameba - Den Hellige Treenigheds Katedral

Vi har eftermiddagen til at udforske mere af Tbilisi på egen hånd, så vi spadserer over Mtkvari floden på Baratashvill Broen, som har en række bronzefigurer der skal symbolisere kærlighed. 
Fra broen ses en af Tbilisis moderne administrationsbygninger åbnet i 2012 med store baldakiner formet som kæmpe paddehatte. På den anden side af floden spadserer vi op ad Elia-bjerget forbi præsidentpaladset for at komme frem til Sameba Katedralen - Den Hellige Treenigheds Katedral, der blev bygget mellem 1995 og 2004. Den 84 meter høje katedral er verdens tredje største ortodokse katedral og dermed også den største kirke i Georgien på hele 2.380 kvadratmeter. En imponerende marmortrappe fører forbi det luftige, enestående klokketårn, omgivet af blomsterbede og fontæner til katedralen, der også er hovedsæde for den georgiske ortodokse kirke. 
Tbilisi er en storby, som vi ikke bliver færdige med på et par dage, men vi skal tilbage til vores rejse mod Svaneti regionen og begynder i den gamle kongeby Mtskheta med Svetit Svetitskhoveli-katedralen.