Chimpanserne i Kibale Forest National Park

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Viktors Farmor

Skumringen har lagt sig over kratersøen Lake Nyabikere og nu starter koncerten fra tusindvis af løvfrøer, der med øredøvende larm sætter deres klokkespil i gang for at tilkalde hinanden.

Gennem støvede byer mod Kibale

Vi startede dagen med at køre sydvest på fra Murhison Falls National Park parallelt med Lake Albert gennem støvede landsbyer med ensartede huse. Mænd sidder henslængt på trapperne eller venter på kunder på deres taxa-knallerter, mens kvinder passer børn og deres små boder med grøntsager, som på et sivunderlag er lagt frem på jorden tæt ved vejen. Alt støves til i løbet af minutter, når bilerne ræser forbi på de tørre jordveje. Nogle mænd har travlt med at slæbe mængder af trækul, et utal af store bananstokke, tværliggende sukkerrør eller brænde på spinkle cykler for at komme frem til markedspladsen. Op og ned ad bakke. Et slidsomt job.
Det første stop gjorde vi øverst på den vestlige side af den mægtige Great Rift Valley, der deler sig længere nordpå i en østlig og en vestlig del. Denne mægtige dalsænkning løber helt oppe fra Syrien gennem Israel og ned gennem Afrika og er fortsat i bevægelse - ca. to cm. p.a. - og vil på et fremtidigt tidspunkt blive fyldt med havvand og skille det østlige Afrika fra det vestlige, så det bliver en ø. F.eks. som Madagaskar. Men der går nok nogle 100.000 år! Fra toppen af bakken kunne vi se udover lavlandet under os med Lake Albert i baggrunden.

Vi hvide blev et tilløbsstykke

Ved middagstid fandt den danske rejseleder en grøn plet i udkanten af en by, hvor vi kunne indtage den medbragte picnic. Der gik ikke mange minutter før vi hvide blev et tilløbsstykke for byens unge. Mens vi spiste stillede de sig i grupper og betragtede os - i behørig afstand. Fotoapparaterne kom frem og der blev taget billeder, der gjorde lykke hos de lokale, når vi viste dem billederne af dem selv. Dette har givetvis været en begivenhedsrig oplevelse for dem. Efter endnu et stræk passerede vi den folkerige by Fort Portal og var hen på eftermiddagen fremme ved vores overnatningssted CVK Kibale, der ligger i en egn af landet med mange store te-plantager.

Crater View Kibale

I dette område ligger fire mindre kratersøer og på skråningen til en af disse - Lake Nyabikere - ligger den øko-drevne ressort Crater View Kibale. Mens de frække marekatte sprang omkring os, blev vi fordelt i forskellige bungalower med udsigt mod kratersøen. Vi benyttede resten af eftermiddagen til at orientere os på området og kunne registrere, at her var mange spændende fugle og eksotiske planter. Lidt fra hovedbygningen var en badebro, hvorfra man kunne bade i søen, der kun har en enkelt eller to flodheste, men ellers skulle være krokodillefri! Jo, der var nogle der hoppe de i! Eller man kunne nyde en øl til synet af solens sidste stråler, før den forsvandt bag vulkanens skråninger.
Nu er det blevet mørkt og i larmen fra de mange løvfrøer, der ikke er meget større end to-tre cm, finder vi med lys fra vores pandelamper frem til restauranten. Her har bestyreren sørget for at tænde bål til os, og mens vi nyder en enkelt øl og varmer os ved bålet, får hendes familie fremtryllet en fin buffet til os, som vi indtager under en klar stjernehimmel - to slags kød, fisk, grøntsager, kartofler og kogte bananer. Men her er køligt. Dels er vi kommet op over 1.000 moh. og en let vind kommer ude fra kratersøen. Her gør en ekstra fleece godt.
Denne nat bliver det nødvendigt med ørepropper ellers falder vi aldrig i søvn pga. løvfrøernes og cikadernes musik.

Vandretur i Kibale Forest National Park

CVK Kibale ligger kun 15 km. fra Kibale Forest National Park, alligevel skal vi tidligt op for at få noget ud af dagen. Nationalparken, der er på 795 km2, er blandt de smukkeste tropiske skove i Uganda og ligger mellem 1.100 og 1.590 moh. I den nordlige del af skoven falder der op mod 1700 mm regn - mest i regntiden fra marts til maj og i september til november. Skovens vilde dyr består bl.a. af skovelefanter, bøfler, vildsvin og flodheste samt antiloper og hjorte, og ikke mindre end 325 fuglearter. Af primater findes her 13 forskellige arter bl.a. colobus-aber, blå abe, mangabey m.fl., men det er nogle af de 1450 legesyge chimpanser, som lever i nationalparken, vi er kommet for at møde. Fremme ved Kanyanchu Visitor Center bliver vi sammen med andre gæster fordelt i mindre grupper på seks deltagere med hver sin lokale guide. Lokalguiden for vores lille gruppe beder os sætte vores lange benklæder fast i sokkerne, så de aggressive skovmyrer ikke kommer op under benklæderne og bider. Vi får også at vide, at man naturligvis skal være stille under turen, så chancerne for at komme tæt på dyrene bliver større, dog skal man holde en distance på otte meter. Man må heller ikke spise nær chimpanserne, og blitz på kameraet er strengt forbudt. I det hele taget gælder det om at få chimpanserne til at bevare roen og ikke gøre dem aggressive. Chimpansen er trods dens størrelse fem gange så stærk som et menneske!

Mødet med chimpanserne

Så begiver vi os ud i skoven og snart er grupperne spredte. Lokalguiden leder os hen til et stort figentræ, hvorunder frugterne, der er blandt chimpansernes yndlingsføde, ligger. Vi spejder op i de høje træer, men chimpanser ser vi ingen af. I en fjern ende af skoven kan vi høre uro og vi ledes over vejen og ind i en anden del af skoven. Der er noget som bevæger sig mellem det tætte krat i skovbunden, men det er blot en af de andre grupper, der er på vej i samme retning som os. Der lyder et skrig højt oppe fra trækronerne efterfulgt af en serie skrig, som omgående besvares lidt længere væk og som vokser i et crescendo af advarselsskrig fra chimpanserne. Nu har vi lokaliseret dem. Et øjeblik efter er alt stille. Vi er stoppet op og spejder op mellem grenene mod trætoppen. En gren bevæger sig. En sort skikkelse flytter sig hurtigt til et andet træ og flere følger efter. Vi går med, men pludselig kommer chimpanserne ned på skovbunden og forsvinder i det tætte krat uden at vi ser dem.

Chimpanserne passerer os

Vi ledes gennem skoven. Guiden ved hvilken rute chimpanserne plejer at følge og på en åben skråning beder han os om at vente i stilhed. Så pusler det i skovbunden og den første chimpanse kommer frem på stien vi lige har gået på og har retning mod os. Endnu en chimpanse følger efter. Pulsen stiger. Skulle vi være så heldige, at disse store menneskeaber, hvis gener ligger så tæt på vores, vil gå lige forbi os? 15 meter fra os viger den første chimpanse til siden og de øvrige der er kommet til syne følger efter og forsvinder. Men guiden ved, hvor de er på vej hen og efter endnu en tur gennem den tætte skov, når vi frem til et andet af chimpansernes fourageringssteder. Højt oppe sidder den dominerende han og omkring ham klatrer hunnerne. En klatrer ned ad en lian og er væk i skoven et øjeblik. Bagfra kommer en anden, løber lige forbi os og springer op i træet som hun bestiger på et splitsekund. Nu kommer hele gruppen ned, men hannen vil lige demonstrere lidt for os og svinger sig lynhurtigt mellem træernes grene. En af dem knækker og ramler ned i skovbunden kun ganske få meter fra os. Nu har han også fået nok og forsvinder sammen med sin gruppe. Alle chimpanserne har bevæget sig så hurtigt, at fotografering er meget vanskelig. Men nu har vi da set dem og begynder at vandre tilbage.

Et fantastisk øjeblik med en chimpanse

Så sker det usandsynlige. Netop som vi træder ud på en sti, får vi øje på en ældre hun, der ikke er kommet med gruppen. Hun sidder ganske stille bag nogle store væltede træstammer og betragter os. Roligt går vi frem mod hende og er kun ca. fem meter fra hende. Hun lader sig ikke anfægte, betragter os og lægger hovedet på skrå og kikker kærligt på os. Det er som om hun tænker: "Jeg gør mig lækker, så tager de nok et billeder af mig"! Og det gjorde vi. Et fantastisk øjeblik tæt på en tålmodig chimpanse.

Mødet med lokalbefolkningen

Eftermiddagen bruger vi på at botanisere omkring på resortet. Det er de mange marekatte, der er sjove at se på, da de på én gang både er nysgerrige, men også skræmte. Og vi kan iagttage dem fra bungalowens terrasse. Fra den øverste del af området kan vi se ud over kratersøen og i de omkransende træer ser vi både biædere og næsehornsfugle.

Vi spadserer den korte vej ind til den lille nærliggende by, som har et marked med frugt og grønt, men folkene vil ikke fotograferes, da vi spørger pænt om det. Så det gør vi naturligvis ikke. På vejen tilbage møder vi en kvinde med en stok bananer på hovedet.
- Må jeg tage et billede af dig? spørger jeg. Hun fremstiller et lidt genert næææ.., men jeg kan mærke, at hun bestemt ikke er afvisende. Jeg viser hende kameraet og spørger igen og nu giver hun mig lov, mens hun griner over hele hovedet. Jeg viser hende billedet og stikker hende en seddel som tak, og lykkelig spadserer hun graciøst videre mod markedet med sin tunge last på hovedet.

Underholdning ved CVK Kibale

Igen i aften er der tændt bål som vi samles omkring efter endnu en dejlig middag. Landsbyens kvinder, der har dannet en sang- og dansetrup som de optræder med ved forskellige lejligheder, er i aften engageret til at underholde os. Truppen består af både ældre kvinder, unge møer og små piger - tykke, kraftige og ganske slanke kvinder - et bredt udsnit af byens kvinder. Fælles for dem alle er livsglæden ved at danse og synge. Og jeg skal lige love for, at vi fik vist hvad de formår. Til trommernes rytme og hændernes klap som eneste akkompagnement, hører vi forskellige sange som handler om at bevare naturen og beskytte miljøet. Der bliver danset med hofte vrik, der ville sende en hver af os danskere på nærmeste sygehus med tarmslyng, hvis vi forsøgte! Selv de små piger - dels barfodet, dels med fine små sorte laksko - forstår at vrikke og svinge så det er en fryd. En herlig oplevelse at afslutte opholdet ved Kibale med - og i morgen kører vi mod Queen Elizabeth National Park, hvor vi igen skal på safari.