Safari omkring Klaserie River Safari Lodge

Lidt inde i bush’en ser vi de første impalaer - enkelte hanner med de lyreformede horn og bagved hunnerne, der vender gumpen til, så vi kan se M’et og at de har "siddet hos McDonalds!"

Bushwalk

Længere fremme på den første bushwalk (vandretur på lodgen) ser vi zebraer og gnuer (blue wildebeest). Vi følger hegnet et stykke fra indgangsportalen til denne danskejede sydafrikanske Klaserie River Safari Lodge, men lader os lede ind i bush’en af de vilde dyr. Overalt er her små dyreveksler, som vi kan følge. De bliver ofte brugt, for her er græsset slidt af og vi vandrer på den bare rødlige og sandede jord. Vi kommer ned mod floden og følger nye stier tilbage mod hovedbygningen (mainhouse).                                                              

Klaserie River Safari Lodge

Vi har fløjet hele natten fra København via London til Johannesburg i Sydafrika og derfra videre med indenrigsfly til Hoedspruit, hvor vi bliver hentet af Leila og John Christensen - vores danske værtspar fra lodgen, hvor vi den næste uges tid skal opleve den sydafrikanske natur fra dette paradis midt i bushen. Lodgen består af en hovedbygning, hvor bl.a. familien bor. Her er også indrettet spisesalon, hyggekrog med pejs, konferencerum samt køkken m.v. Fra huset er der udgang til en stor overdækket terrasse med bar og med direkte adgang til den parklignende have med utallige eksotiske træer. Foran terrassen er en mindre svømmepøl og lige bagved åbner vandhullet sig. Små træbænke og borde er placeret rundt på den ene side af vandhullet og herfra kan vi sidde og betragte dyrene komme ud af bushen og ned for at drikke. Det er også et godt sted at sidde for at spotte fugle. Foran hovedbygningen har en koloni af væverfugle slået sig ned i en af palmerne og er i fuld gang med at bygge reder. Dem kan man ikke undgå at høre.

Bush Camp med udsigt

Efter frokost bliver vi kørt de 4-500 meter ned gennem bushen til den såkaldte Bush Camp. Her findes 12 telt-huse placeret direkte på skråningen ned til floden Klaserie. Husene har stråtag med høj kip. Fra den vestvendte overdækkede træterrasse, bygget på pæle, er der udsigt til dyrelivet på den anden side af floden. Fra terrassen kommer vi ind i telt-huset gennem en teltåbning med lynlås og træder ind på et flot mørkebrunt flisegulv, hvor sengene er placeret under store myggenet. I rummet findes lænestole og bord samt et skrivebord. Endvidere et køleskab med minibar samt vandvarmer til kaffe eller te. Endevæggen er muret og bag denne finder vi et stort badeværelse med toilet.

Respekt for dyrene

Selv om vi er trætte efter nattens flyvetur, hvor det kun blev til nogle få timers søvn, lader vi os ikke friste til at lægge os i de indbydende senge, men skifter til fornuftigt tøj for at vandre vores første bushwalk. Dvs. solide vandrestøvler/sko med en sål, der kan modstå de sylespidse torne fra bl.a. akacietræer, som vi uundgåeligt kommer til at træde på ude i bushen. Et par lange bukser, der kan beskytte lidt mod de små mitter (flåter), som findes overalt i det tørre græs. En hat eller kasket til at beskytte sig mod solen samt lidt at drikke undervejs. Det er naturligvis forbundet med en vis risiko, at bevæge sig alene ud i vildmarken, men med lidt omtanke og forsigtighed, er faren for at komme til skade minimal. 
Der findes vilde dyr på lodgen, som er omkring et par km2 stor. Lodsejerne er blevet enige om at fjerne de fleste hegn, så dyrene kan bevæge sig frit på hele området. Her findes omkring 350 impalaer, ca. 17 giraffer, 18 zebraer, 10 gnuer, enkelte buskbukke og omkring 30 mongustoer. Derudover afrikansk vildkat, sjakaler, vortesvin samt hulepindsvin. Det hænder, at en hyæne eller en leopard krydser området. De farligste dyr er dog slangerne. Den aggressive black mamba kan rejse sig ca. 1,5 meter over jorden - og sågar springe - samt den spyttende cobra, der kan spytte sin gift ud i tre meters længde og sigter efter øjnene. Den kendes på to gule tværstriber på brystet, der ses, når den rejser sig. Gå i en stor bue uden om disse farlige og lynhurtige slanger og forsøg aldrig at forfølge dem for at fotografere. Det er virkeligt dumt. Undgå i det hele taget nærkontakt med de vilde dyr. En giraf kan sparke dig død! Respekter i stedet at dyrene har en tålegrænse og tag evt. kikkerten i brug. Risikoen for at støde på noget uventet er naturligvis størst om natten, hvorfor en hver form for vandring ud i bushen efter mørkets frembrud er dumt.

Middag i mainhouse

Det er en kølig aften, så vi bliver efter mørkets frembrud hentet ved Bush Camp og kørt frem til hovedbygningen, hvor vi mødes i baren, før middagen serveres på terrassen. Herfra kan vi spejde efter de vilde dyr, som på denne tid i projektørens lys kommer ned for at drikke ved vandhullet.
Efter middagen køres vi tilbage til bushcampen, hvor vi skal nyde den første nat med de mange fremmedartede lyde, der kommer uhindret ind til os i teltet.

Bushwalk med ranger

Næste morgen spadserer vi de fem minutter det tager at gå fra Bush Camp til Hovedhuset, hvor morgenmaden denne morgen serveres. Vi har aftalt vores næste busk-vandring sammen med lodgens ranger Chris, og en gruppe af de øvrige gæster. Med sig har Chris sit gevær, for som han siger: - Sker der en af mine gæster noget, får jeg aldrig job igen! Chris fortæller undervejs om de mange store termitboer, som findes i området og vi fører hånden hen til et af hullerne (efter at have sikret os at der ingen dyr er i hullet) og kan mærke, hvorledes varmen kommer ud fra hullet. Termitterne er i stand til at regulere varmen i termitboet, så den holder 27 grader både sommer og vinter. Men ikke alle termitboer er uberørte. Nogle er skamferet og der er gravet store huller i boet. Det er myreslugeren og hulepindsvinet som har været på rov, og er der først gået hul på boet, sker det ofte, at også vortesvin graver sig ned her.
Ude i bushen støder vi på mange forskellige planter. Vi stopper op ved nogen af dem. Lædertræet, f.eks. er så hårdt, at en motorsav ikke kan komme gennem veddet. Dette træ gror ekstremt langsomt og vi ser flere som skulle være mere end 1.000 år gamle! Vi ser også det giftige træ, tambotai, der svier, når saften kommer på huden og som kan gøre én blind, hvis saften rammer øjnene. Andre træer bærer frugter, som efter en særlig proces kan bruges til te, og en kaktuslignende plante - aloe vera planten - der har den mest vidunderlige saft, som beskytter mod solskoldning og lindrer ved forbrænding. Andre små planter virker som sæbe. Her er et utal af forskellige planter med forskellig nytteværdi.

En åbning i bushen

Vi kommer ud på et mere åbent stykke land, der næsten er en lille savanne. Her ser vi zebra og vortesvin, men det er girafferne, som Chris leder efter. De er ikke at se. Vi følger en anden rute tilbage mod hovedhuset og pludselig kan vi mellem træerne se benene på nogle giraffer. Vi er kommet tæt på dem. Måske for tæt. For vi - mennesker og dyr - er tilsyneladende lige overraskede over at møde hinanden. Vi træder lidt tilbage, da girafferne flytter sig, men en virker mere modig og stikker sit hoved ned mellem træerne for lige at se hvem vi er. Så går den roligt videre og forsvinder ind i bushen med sine artsfæller. Chris fortæller, at han har fået opbygget et tillidsforhold til dyrene, så de kender ham og tillader os at komme ret så tæt på, men at vi ikke skal udnytte det og altid holde os på en vis afstand. Vi er fornøjede over de dyr og planter vi har mødt og hørt om i dag, og da vi om aftenen mødes i baren har vi masser at tale om.

Aber på besøg

Der lyder et bump på taget og udenfor ryster træerne, som om vinden har godt tag i dem. Men de blæser slet ikke. Vi lyner forsigtigt udgangen til teltet op og lige uden for vores terrasse sidder et par marekatte (aber) og gnasker de saftige blade i sig. Aberne er lige så nysgerrige som vi, men fortrækker alligevel, da de bliver fotograferet. Det viser sig, at det er en større flok, både hanner og hunner med unger. De har for vane at fouragere omkring telt-husene, hvorfor vi skal være påpasselige med ikke at lade ting ligge ude på terrassen og huske at lukke teltdugen, når vi forlader campen. Aberne er frække nok til at krybe ind i teltet og undersøge et og andet.

Kontakt med gnuerne

En eftermiddag aftaler vi med rangeren , at han tager os alle med ud på en bushwalk. Vi er et større følge, hvilket naturligvis gør det vanskeligere at komme tilstrækkeligt tæt på dyrene. Der er altid nogen, der snakker højt (og desværre også om alt andet end dyr og natur). Men vi tager med, da rangeren er meget vidende og chancen for at opleve det uventede er altid til stede i bushen. Vi holder os på én række og pludselig giver han signal om at stoppe, mens han spejder ind i det ugennemtrængelige vildnis. Har han set noget? Var det skyggen af en leopard? Vi står bomstille i ca. 15 sekunder. Så melder Chris om klar bane og vi fortsætter vandringen. Senere kommer vi til resterne af et kadaver, som en leopard for et godt stykke tid siden nedlagde. Nu er der kun nogle få knogler tilbage, der ligger spredte ud over området. I buskadset, der grænser op til savannen, støder vi på en gruppe gnuer. De har for længst opdaget os, men lader alligevel en enkelt person komme ret så tæt på - når man går langsomt og tyst. Da tålegrænsen nås, flytter gnuerne sig og forsvinder ud over savannen.

Nærkontakt med giraffer

Lidt længere fremme kommer en gruppe giraffer gående imod os. Vi har solen i ryggen, så måske har de ikke set os? Men de hører os i alle tilfælde. Girafferne stopper op. Et par af dem fortsætter med at nippe de fine små grønne skud fra toppen af akacietræerne, mens andre med deres fine graciøse gang træder længere ind i bushen. Inde mellem buskene kommer vi ret så tæt på dyrene. Faktisk så tæt, at vi må flytte os, da en af girafferne kommer direkte hen mod os. Da vi igen er på behørig afstand af disse smukke dyr, er der rig lejlighed til at fotografere.

Middag i bomaen

En boma er en lille udendørs indhegning, som benyttes til at beskytte sig mod nattens rovdyr. Lige ved Bush Camp er der indrettet en sådan boma med bålplads og grill, og i det fine aftenvejr er middagen rykket hertil. Månen står rund og lysende klar på den mørkeblå nattehimmel, da vi træder ind i bomaen. Bordet er smukt dækket og oplyst med levende lys. Kokken byder os velkommen og fortæller, hvad vi skal spise og byder damerne først op til buffeten. Der kommer vin - og vand - på bordet og mens vi nyder maden og snakker om dagens oplevelser, glider nattens klare stjernehimmel langsomt hen over vores hoveder. Det er nogle gode aftener, vi har i bomaen under åben himmel og tæt på nattens lyde. Og så skal vi ikke køres, men kan gå til vores hytter.

Ved vandhullet

Det er eftermiddag, solen står lavt og vi er netop kommet tilbage fra en af udflugterne og ser giraffer tæt på hovedhuset. Vi takker nej til at blive kørt til Bush Camp og sætter os i stedet på bænken ved vandhullet. Vi kan iagttage fuglelivet og bare slappe af i de smukke omgivelser. Men bag træerne lige ved hovedhuset stikker en giraf så pludseligt sit hoved frem. Den ved, vi sidder på bænken og roligt går den frem til vandhullet for at drikke. Giraffen har svært ved at få sin lange hals til at nå ned foran sine lige så lange ben, så den må - lidt besværligt at se på - sprede sine forben for at få hovedet ned til vandet. Vi sidder ganske roligt og betragter dette kønne syn. Det tager kun et øjeblik, så rejser giraffen sit hoved, samler igen forbenene og spadserer lige så roligt, som den var kommet - tilbage i bushen.

Afskedsshow

Det er den sidste aften på Idube River Lodge og Leila og John har arrangeret en helt uventet afskedsfest for os. Da vi kommer frem til hovedbygningen, høres der trommer neden for terrassen. Et bål lyser op. Champagne kommer i glassene og snart er middagen serveret. Så lyder trommerne igen efter middagen. Alle servicefolk, kokke, tjenere og gartnere underholder os med sang og dans - og ingen af de indfødte går fri. Stor som lille, slank som fed, bliver budt op i sangen og får lov til at danse solo på gulvet foran os. Livsglæden lyser ud af disse ildsjæle. Men mest rørende er det, at høre den smukke sydafrikanske nationalhymne.
Vi har snart været her en uge og oplevet Krüger National Park, hvor vi på én og samme dag oplevede alle "The Big Five", hvilket er helt usædvanligt. Vi har været to gange i Drakensberg-bjergene, dels på sejltur på Blyde Dam, dels på en køretur ad Panoramaruten, med udsigt til fantastiske slugte og vandfald - og ikke mindst fik nogle prøvet det ultimative bungyjump. Vi har været på gamedrive og stået ansigt til ansigt med både brune og de meget sjældne hvide løver.

Sidste bushwalk

Vi skal påbegynde vores hjemrejse hen på eftermiddagen og har mulighed for en sidste bushwalk, som vi igen vandrer alene. Vi kan gå i vores eget tempo og være stille, når det er nødvendigt. Ude ved hegnet følger vi dette sydpå, til vi kommer til savannen. Her går vi skråt ind over og møder som sædvanligt vortesvinene, der ligger på knæene for at spise. Det sydlige hegn følges og her ser vi isfugle. Det er sparsomt med blomster på savannen på denne årstid, og da vi studerer en tidsellignende blomst, hører vi nogle tunge pust komme bag fra en bakketop. Det er en gruppe gnuer, der puster. Det er deres advarselssignal på, at vi ikke skal komme nærmere. Det respekterer vi og vandrer videre mod vest - ned mod Klaserie-floden. Men det er underligt, som dyrene følger os hele vejen. De løber ikke væk, men puster fortsat! Først da vi er helt ude af syne, kan vi ikke høre dem mere.

Vi kan ikke komme helt ned til floden, da bushen bliver tæt. Vi kommer derimod ind i en helt anden camp, som også ligger på dette store område. Vejen, vi har vandret på, ender blindt i campen, så vi må spørge en gartner om vej og han viser os over en bro - tilbage i bushen. Vi er i et mere kuperet terræn og ser en del fugle. Så kommer vi atter ned til Klaserie-floden og følger denne hjem til campen - opmærksomme på eventuelle krokodiller, som nogle af de andre gæster havde observeret forleden.

En af udflugterne fra lodgen går mod de vilde dyr i Krüger National Park.