De dragende Drakensberg-bjerge

Nede for enden af en lille cementstøbt sti kommer vi ombord på fartøjet, der skal bringe os på en sejltur rundt på Blyde Dam de næste par timer.

På en flåde

Der er ikke tale om et skib, nærmere en blanding mellem en tømmerflåde og en katamaran, hvorpå der er fastspændt en påhængsmotor. Over dækket er der udspændt et soltag, så alle kan sidde i læ for solen på de opstillede stolerækker. Det er nogle år siden jeg sidst var med på denne tur og fartøjet holder endnu, solidt som det er. Det gør kaptajnen også, for det er den selv samme skipper, der med højt humør og viden skal fortælle om, hvad vi ser på turen. Vi glider ud på den opdæmmede sø, alt mens han beretter om naturen omkring os. De flotte røde Drakensberg-bjerge, der har deres farve p.g.a. den megen jern, som findes her. Klipperne vi ser er meget gamle og der er tydelige spor efter tidligere tiders vandstrømme, hvor vand og sten har udhulet og formet klipperne. Vores opmærksomhed henvises til en klippe, der grangiveligt må have inspireret Steven Spielberg til filmen E.T.!                                        

Det grædende øje

Skipper forklarer, at vandets grønne farve ikke skyldes alger eller forurening, men udelukkende genskæret fra bevoksningen langs søens bred. Han bukker sig ned og samler en flaske vand op fra søen. 
"Som I kan se", forklarer han, "er vandet helt klart." Han holder flasken frem, så vi kan se det rene vand. "Jeg har drukket det i en menneskealder uden at tage skade," oplyser han med smil på læben, medens han giver små, nervøse ryg med hoved og skulder! Vi kommer nærmere det berømte tuf-vandfald "Det grædende øje", hvor vand gennem årtusinder har formet klipperne, så det i dag ligner et ansigt, hvor vandfaldet falder ned ad højre øje. Det særlige ved vandfaldene her omkring er, at de aflejrer kalk, som over lang tid ændrer faldets løb og former klippesiden. Næsten på samme måde som kalkaflejringer i drypstenshuler.
Fartøjet vendes og vi får øje på en gruppe skarver og slangehalsfugle, der holder til ved søen, der er fuld af fisk. I toppen af et træ sidder en hvidhoved fiskeørn, men den flyver bort, inden skipper får vendt båden, så alle kan se. Derimod får vi alle set en gruppe bavianer, der løber inde på den stenfyldte søbred. Men snart forsvinder de i bushen længere oppe ad klipperne. Vi er næsten tilbage ved udgangspunktet, da vi ser krokodiller i vandet. "Ja, vi bader sjældent mere end én gang her i søen!" smiler skipper og ligger fartøjet til ved den lille anløbsbro.

Klaserie River Safari Lodge

Vi er denne formiddag kørt fra vores safarilodge, der ikke ligget langt fra Drakensberg-bjergene og frem til denne opdæmmede sø. Efter sejlturen kører vi samme vej tilbage og gør undervejs holdt i byen Hoedspruit, hvor vi har mulighed for at handle i indkøbscentret, inden vi ved frokosttid er tilbage på lodgen. Vi har resten af dagen til egen disposition, hvor vi kan vælge at slå os ned med en god bog ved svømmepølen eller spadsere en tur - en bushwalk - i den smukke natur på lodgen, hvor der er rig mulighed for at studere fugle, giraffer, zebraer, impalaer etc. og forskellige planter, der vokser i den sydafrikanske bush.
Men vi har ikke forladt Drakensberg-bjergenen helt. For et par dage efter skal vi igen på farten - på Panoramaruten.

Drakensberg-bjergene

Det er et helt vidunderligt vejr at starte vores udflugt mod Panoramaruten på. Ikke langt fra Hoedspruit stopper vi ved et baobabtræ, hvor der er en helt enestående udsigt mod Drakensberg, der rejser sig i alt sin vælde og drager os. Drakensberg-bjergene er en mere end 400 km. lang bjergkæde, der strækker sig over flere provinser i Sydafrika, så det er kun en lille del, vi skal besøge i løbet af dagen. Snart forlader vi lavlandet og kører op i bjergene. Lige efter en lille tunnel holder vi ind ved en af de mange steder, hvor der handles med souvenir - noget i svingende kvalitet. Og de kvinder, der står ved boderne gør meget for at hidkalde sig vores opmærksomhed.
- Om ikke vi nok vil støtte hende? - Hun er alene og har fire børn! Special price for You. Og mere i samme dur.

Blyde River Canyon

Da alle har handlet det de lyster fortsætter turen op langs verdens 3. største canyon - Blyde River Canyon. Ved et udsigtspunkt kan vi parkere bilerne og spadsere de få meter ud til kanten af kløften. Her fås en enestående udsigt udover dalen med Blyde Dam neden for, hvor vi sejlede forleden. Lige på den anden side af kløften ses de berømte The Three Rondavels, tre runde klippetoppe hvis form minder om de traditionelle afrikanske hytter. Mens vi vandrer langs kløftens bratte skrænt, ser vi mange forskellige firben, der nyder at komme frem og ligge på de opvarmede klippesten og suge varme til sig.

Bourke's Luck Potholes

Vores næste stop er ved Brokes Luck. Fra P-pladsen ser området ikke ud af noget særligt, men tag ikke fejl. Når man kommer ind i området, åbner dybe kløfter sig med klipper formet af vand og sten - jættegryder - i enorme dimensioner. Her har vandet fra to floder Treur og Blyde gennem tusinder af år ramlet sammen og formet landskabet. Hvordan landskabet har set ud, da nybyggerne for et par hundrede år siden drog nordpå fra Kapstaden for at finde nye områder at slå sig ned på, kan man kun gætte på. Men her fandt de et smukt område, hvor der var rigeligt med vand. Nybyggerne besluttede imidlertid at mændene ville drage videre og at kvinder og børn skulle blive her. Hvis mændene ikke var kommet tilbage inden for et halvt år, kunne kvinderne regne med, at de var omkommet i deres søgen efter nyt land. Mændene drog afsted. Kvinderne ventede. Der gik måneder, hvor kvinderne intet hørte. Der gik et halvt år og det hele blev en tragedie. De ulykkelige kvinder besluttede at bryde op. Da mødte de deres mænd, som noget forsinket var på vej tilbage - og lykken blev stor ved gensynet. Floderne Treur og Blyde kaldes derfor også i dag - Den Lykkelige og Ulykkelige flod. Området er interessant at vandre rundt i og lede efter firben, frøer og insekter, og er i øvrigt et yndet udflugtsmål, hvor folk ofte tager deres picnic med og spiser ved et af vandfaldene eller søerne.

Berlyn Falls

På vores videre tur ad Panoramaruten mod byen Graskop, kører vi ind til det smukke vandfald Berlyn Falls. I en hesteskoformet gryde vælter vandet ned i bunden af en kløft og forsvinder i en flod langt under os. Nu er der næsten gået sport i at lede efter krybdyr og igen finder vi flere nye arter, vi ikke tidligere er stødt på.

Graskop

I Graskop er der reserveret bord til os på en af de restauranter, som serverer de så berømte fyldte pandekager. Her er et stort udvalg i forskellige slags fyld og da vi har spist os mætte, kan vi gå på indkøb. Men først besøger vi African Silkes Weavery og får forklaret, hvorledes silken fås fra sommerfuglelarvens puppe og hvorledes den spindes. Herefter er der mulighed for at se sig om i den store forretning, hvor bl.a. superlette silkedyner er en slagssucces.

Det ultimative adrenalin kick

Lidt ude fra byens centrum skærer en dyb kløft en sprække i jorden. Fra kløftens ene side vælter det smukke Graskop Falls sine vandmasser 80 meter ned i regnskoven i bunden af kløften. 
Men det er nu hverken vandmasser eller regnskov vi er kommet for at se på - men bungyjump. En af gæsterne har ønsket sig at prøve denne - en af verdens mest spektakulære bungyjumps, hvor man svæver i frit fald i ca. fire sekunder, inden man i et kæmpesving bliver grebet af linen og svinges ned over regnskoven nede i dybet af den 131 meter brede kløft. Vi er nogle, der godt kan undvære dette ultimative kick og skal ikke prøve, men kan fra den anden side af kløften betragte sceneriet med tilbageholdt åndedræt. Første mand glider ud på en tyk ståltråd, der er spændt tværs over kløften, så han ligesom kan få følelsen af højden. Der er 80 meter ned til bunden! Han trækkes tilbage og udstyres med selen til bungyjumpet, gode råd og et venligt klap på skulderen. Så springer han med benene først. Lydløst lader han sig falde ned i dybet og først efter nogle sekunder, da sikkerhedslinen er strammet ud, kommer hylet. I flere store sving hænger han med hovedet nedad og svæver hen over regnskovens trætoppe. Der nede mellem træerne står en hjælper og sikrer, at han kommer vel ned på jorden igen og kan starte sin vandring op langs kløftens skråning tilbage til os andre. Men inden det sker, er næste mand allerede parat med en noget større udladning i sit fald. Et skrig der giver ekko gennem kløften og hoppet ender på samme sikre måde. Det er et par glade gutter, der møder os efter hoppene - og det er bestemt ikke sidste gang at dette skal prøves. Her er der ingen tvivl om at adrenalinet har været helt i kog.

Elefanter i Thornybush

Vi er på vej tilbage til lodgen og har forladt den asfalterede landevej og bevæger os i raskt tempo op ad den støvede jordvej langs det private naturreservat Thornebush. Ud af øjenkrogen får jeg øje på en flok elefanter, der netop er ved at krydse et åbent område i den ellers så tætte bush. Jeg får stoppet chaufføren og han bakker beredvilligt tilbage, så vi kan se disse giganter og deres unger.

Vi bliver spurgt om vi vil se de hvide løver? Det er vi da ikke i tvivl om!