Blandt brune og hvide løver

Den åbne safarijeep standser et stykke fra et enligt næsehorn, der fouragerer på en lys plet midt i den sydafrikanske bush. Vores chauffør slår motoren fra og vender sig om mod os: "Vi ser lige hvilket humør, han er i idag, inden vi kører tættere på."

Mødet med næsehorn

Helt foran på venstre side af jeepens køler sidder vores tracker (sporfinder). Han har ledt os fra jordvejen og ind mellem bushens træer og buske ud på en mere åben plads, hvor vi finder næsehornet. Motoren startes igen og vi nærmere os langsomt næsehornet, der uforstyrret græsser videre med sin brede mule. Mens vi betragter dyret, taler vi om forskellen mellem dette hvide næsehorn og det mere sjældne sorte næsehorn, der med sin spidse mule ikke græsser, men spiser blade fra buske og træer. Vi er på denne skønne forårsmorgen kørt ca. 15 minutter fra den danskejede Klaserie River Safari Lodge ad den støvede jordvej til en af indgangene til Thornybush Game Reserve, hvor vi har sat os tilrette i den åbne safarijeep. Vi skal de næste timer på game-drive og se om vi kan være heldige at finde nogle af de dyr, som befinder sig i dette 12.000 ha. store naturskønne område. På vej mod næsehornet har vi allerede set giraffer og da vi i nogen tid har betragtet det kæmpemæssige næsehorn på tætteste hold, kører vi tilbage til jordvejen.

Nyalaen - en flot antilope

Trackeren er stifinder og meget mere. Han kan læse dyrenes fodaftryk i den løse jord foran os og naturligvis se hvilke dyr, der har været her. Men ikke alene det. Han kan også læse, hvornår de har været her. Også de drops vi støder på undervejs fortæller, hvad vi måske skal møde. En nyala - en flot antilope med en langhåret manke og fint tegnede lyse striber ned over ryggen - spadserer forbi og vi ser et par sjældne fugle, inden vi igen støder på en lille gruppe næsehorn. Denne gang ser det ud til at være en familie med unge. Næsehorn er faktisk sociale dyr, som holder af at være sammen.

Midt i en bøffelflok

Vores næste stop kommer som en stor overraskelse for mig. Vi kører ind midt i en stor bøffelflok, hvor langt de fleste ligger og tygger drøv denne morgen. Aldrig har jeg været så tæt på et af Afrikas farligste dyr. Det må være fordi disse dyr er vant til at se åbne jeeps, at de dårligt reagerer, selv om vi holder midt inde i flokken. Udover de voksne bøfler er her også en del kalve, men bøflerne finder ikke anledning til at skulle forsvare dem og der er rig lejlighed til at "skyde" løs med kameraerne.

Gribbe

En gruppe gribbe kommer flyvende lavt hen over hovederne på os og jeg spørger om de måske har set et bytte og kan guide os til et kadaver. Men de kan også være lettet fra et bytte, får jeg at vide. Det er nok mest sandsynligt. Det er en fortsat strøm af gribbe, der kommer flyvende. Nogle forsvinder i horisonten. Andre glider med de første opvarmede luftstrømme højt til vejrs. En gruppe har slået sig ned i et træ. Disse store fugle har en mærkelig egenskab til at hjælpe hinanden. Fra stor højde kan de spotte et kadaver, og når én er på vej dertil, signaleres det på forunderlig vis til alle de øvrige, som følger efter. Har man først oplevet at se et kadaver uden ådselædere og der så kommer en grib ud af den blå himmel, så undres man over hvorfra alle de andre kommer, der et øjeblik efter har kastet sig grådigt over måltidet.

Løver - helt tæt på

Igen forlader vi jordvejen og kører ind mellem buske og træer. Der, inde mellem træerne foran jeepen, ses en brun løvinde på den næsten nøgne jord. Hun flytter sig, da vi kører forbi hende for at komme tættere på resten af hendes gruppe. Løvinderne ligger spredt lidt omkring, hvor vi holder. Her er ingen unger og hanløven kan vi ikke se. En løve ses oppe i et træ, hvilket er meget usædvanligt, da løver normalt altid holder sig til jorden. Kun ganske få andre steder kendes til træklatrende løver; ved Lake Manyara i Tanzania og i Ishasha-regionen, Queen Elizabeth National Park i Uganda. Men nu ser vi dem også her. Man mener, at løverne kravler op i træerne for at slippe for de irriterende fluer og insekter, der kan gøre livet til en plage. Løven i træet forsøger at klatre ned, men kan ikke rigtigt beslutte sig for, hvilken vej der er bedst. Så springer den og kommer derefter gående faretruende tæt på vores helt ubeskyttede sporfinder foran på jeepen. Vi andre ser måbende til. Men han sidder helt stille, da løven passerer forbi kun en meter fra ham.

Afslappede løver

En af løvinderne - sikkert den dominerende - har lagt sig på en lille høj foran træet og har derfra fint udsyn over resten af flokken. Hun ligger højt og kan faktisk se ned på os i jeepen. Men hun ænser os ikke. Hverken som en trussel eller som et bytte. Det er vi flere, som er glade for! Hvem ved, om hun pludselig springer over på jeepen - og hvordan vi tilskuere vil reagere? Men hun ligger roligt og lader sig portrættere. En af hendes medsøstre er imidlertid lidt mere urolig og går frem og tilbage på siden af bilen. Det er som om løven har fået øjenkontakt med en og anden. Da den så også begynder at slikke sig om munden, synes jeg, at det måske er på tide vi kører videre.

Kudu på fadet og i søgeren

Vi kører et stykke fra løvinderne og gør holdt på jordvejen for at få strækket benene og få en forfriskning og lidt at spise - bl.a. tørret kudu-kød. Da vi fortsætter vores safaritur ser vi bl.a. flere antiloper og fugle. Lidt inde i bushen står en kudu-hun og da vi kommer nærmere flytter hun sig længere ind og i stedet kommer den flotteste af alle antiloperne til syne - kudu-hannen. Med sine snoede og gevaldige store horn går han med majestætisk ro forbi os, som om han ejede hele bushen - og hunnerne følger efter ham. Han har sit harem på plads. Disse flotte dyr kan være meget svære at få øje på i den tætte bush, da de fra naturens side er godt kamufleret.

Dovne brødre

Så møder vi dem, hanløverne. Dovent henslængt i delvis skygge af en busk ligger tre hanløver. De ser alle mætte ud og bruger dagens varme timer til at slappe af i. Det fortælles, at det er to brødre og en fætter, som jager sammen. I hvert fald en tid endnu. Når de bliver ældre vil de skilles og selv blive den dominerende han i en gruppe med mange hunløver. Løverne, vi betragter, er så ugidelige, at de dårligt ænser vor ankomst. En løfter hovedet for at se, om det skulle være noget! Og faldet så tilbage i en døs tilstand. Den bagved liggende løve bliver også lidt nysgerrig, og da han har set sig omkring, lader han sit tunge hoved falde ned på maven af sin bror, for så at sove videre. Jo, de dovne brødre hygger sig.

Frokost på Klaserie River Safari Lodge

Snakken går lystigt om alle de dyr vi har set i dag, da vi senere sidder under det skyggefulde halvtag ved mainhouse på Klaserie River Safari Lodge og får vores frokost. Vores værtinde har lagt lidt foder på fugle brættet, hvilket straks hidkalder forskellige farvestrålende finker. Medens vi spiser, spejder vi også ud over vandhullet og den bagved liggende bush. Vi kan se nogle perlehøns, men om de kommer ned for at drikke, er tvivlsomt. Vores vært peger over vandhullet. Der kommer en gruppe marekatte og straks henter han et par appelsiner som kastes frem til dem. "Marekatte kan vi godt lide," fortæller han, "men bavianerne, dem holder vi på afstand." Da vi er næsten færdige med frokosten, siger han: "Vi laver i øvrigt en tur i eftermiddag, hvor I kan se vores hvide løver." Og han behøver ikke engang spørge om alle vil med.

Hvide løver

Projektet med at fremavle hvide løver har været kendt i flere år, men det har i nogle år lidt en krank skæbne og blev for nogle år siden overtaget af lodgen. Medens vi alle kører derhen i den åbne jeep, får vi mere at vide om projektet og om den vanskelige start, det har været. Man håber naturligvis på at projektet vil lykkes, da de hvide løver dels er meget smukke og dels meget sjældne, hvilket afspejles i prisen for en hvid løve, der er ca. 10 gange højere end en almindelig brun løve. Da vi lidt senere kører frem til en elektrisk indhegning, hvor nogle af de hvide løver går, bliver vi bedt om at holde armene inde i jeepen og ikke rejse os op, da løverne er meget aggressive og ikke vant til "turister". Og mens han låser lågen op til indhegningen og jeepen bliver kørt inden for, er tre løver allerede i lundetrav på vej mod os. De brune løver, vi tidligere har mødt, har overhovedet ikke vist interesse for os. Her er det helt omvendt. Hurtigt er løverne omkring os. Det er en helt hvid løvinde, en brun hanløve og en brun hunløve. Den brune hunløve er mor til både den hvide hunløve og den brune hanløve og de har alle det gen i sig, der bærer den hvide løve. Løverne er ikke albinoer. Nu er hanløven så gammel, at den har parret sig med sin mor. At familiemedlemmer kan parre sig er normalt, men det kan kun ske i tre generationer, for at undgå for meget indavl.

Smukke dyr

Løverne kredser omkring bilen, da vi kører længere ind på området. Det er en meget stor indhegning de får lov til at boltre sig på, men jage selv får de ikke lov til. Værten John og rangeren Chris, skyder ca. en gang om ugen en impala til dem. Vi standser jeepen og løverne kommer atter hen mod os. De går samlet og det er meget tydeligt at se, hvor tætte familiebånd der er mellem løverne, da de hele tiden gnubber sig op ad hinanden. De lægger sig tæt i græsset lidt fra jeepen og lader sig iagttage.

Løvemor er nok den der er mindst imponeret af os tilskuere og kan slappe af. De unge løver er derimod mere "på vagt" og indsnuser konstant de dufte vi afgiver og skiftes til at vise os deres sylespidse, dræbende tænder.

Et angreb

Vi går frem til indhegningen, hvor løvemor og hendes to voksne unger nu har lagt sig ganske få meter fra det elektriske hegn. Et par stykker af os går helt tæt på hegnet for at betragte løverne. Hanløven kommer lidt nærmere og stiller sig lige foran mig. Jeg ser den lige i øjnene og den brummer snerrende dybt. Jeg forsøger at give samme lyd tilbage og "katten" slår med halen som tegn på sin utålmodighed. Der er ikke meget mere end en meter mellem denne dræber og mig. Der lyder endnu en irriterende snerren og på en brøkdel af et sekund springer løven frem mod mig med et brøl og med højre pote parat til at give mig det første bedøvende slag. Det sidste jeg når at se, er de skarpe, sylespidse, dræbende tænder, da jeg vælter bagover - lykkelig over, at der trods alt er et elektrisk hegn mellem os.