Chobe National Park - med leoparder og vilde hunde

På tilbagevejen er vi igen på "gamedrive" og møder på vejen flere giraffer og elefanter, der trækker langs floden. En elefant er dog faldet. Død af eller anden grund. Ikke nedlagt som rovdyrenes bytte, men måske fået elefantens naturlige død: Når elefanten har skiftet sine seks sæt tænder, får den ikke flere og dør derefter af sult. En krank skæbne.

Camp i bushen

En lille times kørsel vest for Ihaha når vi vores bush-camp. En familie har optaget "vores" plads og fortæller, at det har været nødt til at blive, da konen er blevet syg. De får dog flyttet teltet til et andet skyggefuldt sted i nærheden og fortæller, at de samme nat har haft både løve og hyæne gennem lejren! Vores guider arrangerer felttoilettet - et gravet hul i jorden - med et toiletsæde over skjult bag solid kanvas, samt badet bestående af en vandbeholder ophængt i en gren hvorfra, der kan løbe nogle få dråber ned over én, når man bader – også skjult bag solid kanvas. Helt primitivt - men funktionelt. Teltene er rejst og snart dufter det af stegt kylling, hvortil der serveres pasta. Ved bålets gløder fortæller vores rejseleder Gert fra Viktors Farmor om landets geografi og befolkning, men jeg har fået mavekramper og må efter et toiletbesøg kravle til køjs.
Jeg vågner med et sæt. Har mavesmerter. I pandelampens skær kan jeg se, at klokken endnu ikke har passeret 24 - men jeg skal ud! Der høres ikke andre lyde end cikadernes sang og jeg lyner forsigtigt teltets lynlås op og lader min lygte lyse ud i mørket for at se, om lyset skulle reflektere et par lysende øjne. Der er intet at se og jeg lister over til toilettet. Da jeg atter er tilbage ser jeg mig nødsaget til at tage en Imodium Plus (stoppille). Jeg vil helst ikke gå glip af noget i morgen. Jeg falder atter hen, men efter et par timer må jeg afsted igen og seancen gentager sig. Næste morgen er jeg frisk og har fået styr på maven.

Da leoparden blev forstyrret

Nu er vi alle inde i denne adventuresafaris faste rytme. Op samtidig med lyset at kommer kl. 6.30 og efter den spartanske morgenmad afsted på "gamedrive" kl. 7 mens dyrene endnu er aktive. Igen ser vi tørketidens trøstesløse landskab, med afsvedet græs og forkrøblede, nedbidte træer uden blade. Men fordelen ved at rejse i tørketiden er netop, at bushen er åben og gennemsigtig, hvorved dyrene er langt lettere at spotte, end når der kommer blade på træer og buske i regntiden. Vi søger atter ned til Chobefloden, hvor chancen for at se dyreliv er størst. Luften er frisk, kølig og klar og efter min mening er morgenen så absolut dagens bedste tidspunkt. En plettet hyæne er på "udflugt", men vender om, da den ser os, og kryber tilbage til sin hule gemt inde i et buskads.
Vi fortsætter langs flodbredden og mens B. K. sidder og taler med vores guide overser han noget. Men ikke jeg. - Stop. Leopard, råber jeg til dem i begejstring over at have spottet dette sjældne dyr på en træstamme. Bilen stoppes omgående og vi får besked på at være helt stille. Desværre ligger dyret direkte i modlys, så jeg beder B.K. om at køre om på den anden side af træet, hvilket han gør samtidigt med at leoparden har fået nok, rejser sig og spadserer roligt ned ad den væltede træstamme og forsvinder i buskadset bagved. Den anden bil kommer til. Vi forsøger at køre rundt om buskadset, så meget det nu er tilladt, for vejene i nationalparken må ikke forlades. Efter lidt venten kan begejstringen i den anden bil mærkes helt over, hvor vi sidder. Tommelfingrene kommer opad. Nu har også de set leoparden. I et splitsekund ser vi dette smukke dyr tage sit bytte - en bavian - i gabet og slæbe det længere ind i busken, og vi ser ikke dyret igen. Triumfen er i hus. Løver ved et festmåltid i går og hyæne og leopard i dag. Fantastisk. At vi så også møder sabelantiloper, ser farvestrålende biædere - Southern Carmine Bee-eater og Botswanas smukke nationalfugl ellekragen - Lilac-breasted Roller - gør ikke oplevelserne ringere.

Siesta

Humøret er højt, da vi sidst på formiddagen atter er tilbage i vores lejr. Frokosten er klar - brød, salat, skinke og ost samt en forfriskende kold øl. Nu har vi pause indtil eftermiddagens "gamedrive", men kan naturligvis ikke spadsere uden for lejren, der på ingen måde er indhegnet. Det er tid til at henslænge sig i teltet eller på en af de små stole og læse en god bog under træernes skygge. Termometeret viser 36 grader! Der bliver stille i lejren under siestaen og fuglene kommer nærmere og nærmere. Måske er der krummer at hente? Den allesteds værende næsehornsfugl Southern Red-billed Hornbill hopper rundt omkring os, og den glansfulde stær lader heller ikke en chance gå fra sig. Go-away-fuglen holder også øje med hvad der sker. Små vagter piler rundt i lejren. Her er faktisk mere liv end man kan forestille sig.

Masser af fugle

Eftermiddagens "gamedriv" følger floden længere vestpå, hvor vi bl.a. ser bavianer. Ved en lille indsø ses hundredvis af pelikaner sammen med forskellige storke. Fuglene har samlet sig ved en flodlomme, hvor masser af småfisk er blevet fanget og som fuglene nu nyder godt af. På en nøgen sandbanke lidt derfra er hele overfladen levende. Utallige af de farvestrålende Southern Carmine Bee-eater holder til netop her, hvor der må være mange insekter. I deres elegante flugt flyver de lige over vores hoveder og lander tæt på bilen, så vi rigtigt kan betragte dem.
Eftermiddagsturen slutter, da vi spotter en overmæt hyæne liggende på sandbrinken. Den er så ugidelig, at den dårligt vil løfte hovedet for at se, hvad der forstyrre den. Her er der ingen tvivl om, at den lige har fået sig et ordentligt måltid. Selv får vi også et dejligt aftensmåltid med kartoffelmos og kødfyldte, velsmagende pølser, hvortil vi nyder en kold øl. Denne aften er det Knut, der har påtaget sig opgaven at fortælle lidt om den afrikanske elefant, da vi mødes omkring det knitrende lejrbål.

Gennem Chobe Forest Reserve til Savuti March

Vores lejr er atter pakket sammen, for i dag flytter vi os ca. 150 km længere sydvest på til området omkring Savuti tæt på Mababe Sænkningen. Vi forlader Chobe National Park for at køre gennem Chobe Forest Reserve ad hovedvejen langs et stort vådområde, der i regntiden naturligvis er mere vådt end det vi ser i dag. Hovedvejen er under reetablering, dvs. den er ved at blive asfalteret, men desværre må vi forblive på den sandede vej og køre parallelt med den nye vej. Næste gang turen går ad denne rute kan man glæde sig over at køre på asfalt. Undervejs passeres enkelte små landsbyer bestående af runde lerklædte hytter med stråtag og enkle pudsede 4-kantede stuehuse i indhegnede parceller. Vi ser ingen afgrøder og kun meget få mennesker samt en enkelt flok tamkvæg, der driver gennem det knastørre landslab. Ved de små bakker Gcoha Hills - op til 50 meter høje - kommer vi atter ind i Chobe National Park, og passerer Savuti Channel, der igen efter 24 år uden vand atter bærer det livgivende vand frem mod Savuti March et meget mere fugtigt område med grøn vegetation. Floden har flere gange været tørlagt gennem tiderne og man mener det skyldes landhævninger i området.
Efter ca. fem timers kørsel er vi fremme ved vores bushlejr tæt på Savuti March og får opsat vor lejr og indtaget frokosten under et stort skyggefuldt træ. Området er præget af mere åben savanne med akacietræer og er udråbt som et af Afrikas mest dyrerige områder med mulighed for at se leopard, gepard og vildhunde ligesom her findes den største koncentration af dyrenes konge - løven.

En gang til…!

Det bliver eftermiddag og vi er igen opsatte på at komme på "gamedrive" for at se hvad denne del af nationalparken kan tilbyde. Jeg er lige ved at bruge ord som "det sædvanlige", impalaer, elefanter, zebraer… men hov, der holder allerede et par biler længere fremme. Vi får kørt derhen i en fart og opdager, at en leopard er på vej over et åbent stykke land, hvor vi får rig lejlighed til igen at betragte denne smukke kat - måske den allersmukkeste af dem alle. Den passerer tæt forbi bilerne uden at tage notits af dem og forsvinder atter i bushen. To gange leopard inden for få dage! Hvad bliver dette ikke til?
Den afrikanske solnedgang er noget særligt og ved et af de store baobabtræer kan vi forlade bilerne, strække benene og atter nyde en betagende solnedgang. Denne aften er det Karen, der i lejrbålets skær fortæller om sine oplevelser med flodhesten - lige fra den tidligere flodhest Maren i Københavns Zoologisk Have til de hundredvis af flodheste, som vi har besøgt ved Chobe River. 

Vilde hunde

Næste morgen bliver igen en af disse uforglemmelige dage man bringer med hjem efter en safari i Botswana. Vi er ikke kørt langt før der spottes "noget bevægeligt" inde i buskadset. Vi kan ikke komme tæt på, men under grenene får vi øje på nogle store ører og pludselig en bred snude og et hoved der rejser sig lige akkurat nok til at se, hvad vi har med at gøre: Vildhunde - eller hyænehunde som disse sjældne og meget truede dyr også kaldes. En familie på 10 vildhunde daser i skyggen af buskene og er ikke meget for at flytte sig. De er svære at se, men det lykkes alligevel at få set nogle af dem under buskenes grene. Endnu et rovdyr kan krydses af på vores liste!

Senere venter nye oplevelser ved Okavango-deltaet.