Klostrene i Meteora - enestående i verden

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Tema Rejser

På gode veje er vi kørt nordpå gennem Grækenlands frodige landbrugslandskab, hvor vi også ser rigtigt mange solpaneler. Ingen tvivl om, at grækerne er i gang med at omstille sig til grøn og vedvarende energi. Hen under eftermiddagen forandrer det ellers flade landskab sig pludseligt og en skov af høje stenklipper rejser sig foran os - vi er kommet til Meteora.

Meteora og eneboerne

I den lille landsby Kastraki blot et par kilometer fra den lidt større by Kalambaka er vi fremme ved vores hotel Hotel Metoritis, der nærmest står i skyggen af de ejendommelige klippeformationer ved Meteora. Disse forunderlig klipper, der rejser sig flere hundrede meter lodret op over det omkringliggende terræn, er oprindelig havbund, som gennem millioner af år er blevet eroderet af floder, vind og vejr, så kun det hårdeste materiale står tilbage. De mere end 600 meter høje klipper har en masse større og mindre huler højt oppe på de stejle klippesider.
Hvornår disse huler først blev beboet fortaber sig i fortiden, men man ved med sikkerhed, at kristne folk som ønskede at leve isoleret som eremitter (eneboere) bosatte sig i hulerne fra midten af 900-årene. Her byggede man træstativer, hvorpå man kunne bo og benyttede rebstiger for at komme op ad klippesiderne til hulerne.
Efterhånden blev eremitterne flere og flere og slog sig sammen i et munkefællesskab.

De første klostre

I 1300-tallet ankom en munk ved navn Athanasios til området og han grundlagde det første kloster Platylithos på toppen af en af disse gigantiske søjler 413 meter oppe over Kalambaka - 613 moh. Han kaldte klippen for Meteora - "i luften" - fordi klostret bogstaveligt hang i luften mellem det jordiske og det himmelske. Det blev starten til flere klostre - alle placeret på toppen af forskellige klipper. Ved hjælp af rebstiger og senere træstiger og hejseværk kunne man komme frem og tilbage til klosterbygningerne og få forsyninger transporteret op. Op gennem de næste århundreder kom flere og flere klostre til og i det 17. århundrede kulminerede det med i alt 24 klostre. I dag findes endnu seks klostre som fortsat drives og som kan besøges, men man skal være anstændigt påklædt. Et af klostrene beboes blot af en enkelt munk, andre af flere munke eller nonner.
Fælles for hele dette unikke området er, at Meteora siden 1988 har været på UNESCO's verdensarvsliste.

Roussanou-klostret viet til Den Hellige Santa Barbara

Denne morgen, hvor vi skal besøge et par af klostrene, hænger tunge regnskyer over klipperne og dækker for ethvert udsyn. Men vi har et program og starter med at køre frem til Roussanou-klostret, der oprindeligt blev grundlagt i 1288, men senere forladt og genopbygget i midten af 1400-tallet. Indtil 1897 brugte man reb og stiger for at komme op til klostret, der ligger yderst på en stejl klippetop. Senere blev her etableret en træbro, som gjorde adgangen lidt nemmere. I 1936 skænkede en kvinde fra Kastraki midler til at de nuværende stentrapper og broer blev etableret. 
Fra P-pladsen oven over klostret tager vi de mange trappetrin ned gennem skoven til broen og kommer frem til nonneklostret, der bestyres af nogle få nonner. Roussanou klosteret er viet til Den Hellige Santa Barbara, der i begyndelsen af 300-årene led martyrdøden på grund af sin tro på Jesus Kristus. Disse fantastiske klostre har ortodokse kirker med smukke ikonostaser og andre uvurderlige historiske og religiøse skatte bl.a. ikoner og freskoer fra det 15. og 16. århundrede. Vores rejseleder fortæller om ikonostasens opbygning og hvilke billeder den indeholder.

Varlaam-klostret

Vi besøger også klostret Varlaam, der blev grundlagt i 1350 af munken Varlaam og ligger på toppen af en 373 meter høj monolit. Kirken er viet til Alle Helgener og klosterbygningerne er genopbygget flere gange i 1517 og 1780. Også her skulle man i begyndelsen klatre lodret op ad klippesiderne via stiger, hvilket tog mindst en halv time. De som ikke turde dette, kunne blive hejst op i et net eller en kurv, der dog svingede fra side til side med vinden. Først i 1923 blev der hugget 195 trappetrin ind i klippen og det er af disse vi nu har en let og tryg adgang til klostret, der bestyres af nogle få munke. Hejseværket bliver dog fortsat benyttet til at få mad m.v. bragt op til klostret. Det siges at det tog 22 år at få hejst alt materialet til at bygge kirken med kirken op på plateauet, men at det blot tog 20 dage at bygge kirken! Også her er det ikonostasen, freskoer og kalkmalerier fra 1500-årene samt en samling ikoner og relikvier det er interessant at høre om. Det er ikke tilladt at fotografere i kirkerne. 

Næste dag fortsætter denne rundrejse i Grækenland til Delfi.